Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 15. september 2018
 
 Uploaded 15-09-18  

Seneste nyheder:

15. september 2018 Løb op på et 4299 meter højt bjerg
  På grund af min netop afviklede to ugers ferie i New Jersey og den igangværende kamp for at kunne beholde min andelslejlighed, således at den ikke bliver sendt på tvangsauktion til fordel for hedengangne Rainbow Mountain Equipment, den klatrebutik som jeg var anpartshaver i i 80'erne, har der været næsten tre uger uden aktiviteter her på ViaAlpina. Men det betyder ingenlunde at vi skal snydes for det månedlige galleri, hvorfor jeg her med en halv måneds forsinkelse den 15. september kan præsentere august måneds galleri.
Der var nemlig en grund til at jeg havde udvalgt en stribe billeder fra min deltagelse i Pikes Peak Marathon til at udgøre august måneds bidrag til min efterhånden temmelig omfattende serie af billeder fra tidligere ture. Dels fordi det denne måned var 12 år siden at jeg havde gennemført dette løb, og dels fordi disse billeder giver mig selv et behageligt minde om dengang, hvor jeg kunne gennemføre dette usædvanlige bjergløb, et løb jeg ikke vil have mulighed for et deltage i på hverken dette tidspunkt eller fremover.
Det var min løbekammerat Martin Rørdam, som bragte mig til løbet da han en forårseftermiddag spurgte mig om hvad jeg kendte til det løb, og da jeg på daværende tidspunkt intet kendte til det løb greb han situationen an på en anden måde, hvad jeg kendte til vejrforholdene i det område. Og da han fortalte mig om løbet så jeg ingen vej udenom at undersøge Pikes Peak lidt nærmere, for jeg havde da aldrig hørt om et terrænløb op på toppen af en 4000'er. Og som 4000'er-samler måtte jeg hellere studere det nærmere.
Det betød, at jeg få måneder senere tog turen til Colorado for at se nærmere på det bjerg, her med min faste rejsekammerat Erik, hvorunder jeg besteg bjerget for første gang. Året efter tog jeg så med Martin derover for først at bestige bjerget i traditionel stil sammen med ham, og mindre end to uger senere løbe op og ned ad bjerget.
Den første tur op og ned ad bjerget, som jeg foretog med ham, fra Barr Camp til toppen og tilbage, har jeg tidligere beskrevet og vist billeder fra i et tidligere galleri i 2017, men nu er tiden så kommet til at bringe billeder fra det løb, der startede det hele: Pikes Peak Marathon.
August måneds galleri: Pikes Peak Marathon



  Tidligere nyhedsbreve:
25. juli 2018 Bondagens mulige glæder
23. juni 2018 Under stadig konstruktion
18. maj 2018 Waterloo i Värmland
12. april 2018 En skovtur i Grunewald
3. april 2018 De første 100 bjergbestigninger
15. marts 2018 Tilbageblik på Lappland
24. februar 2018 Mulighedernes land
24. januar 2018 Et nærmere kig på Yellowstones varme kilder
2017 Nyhedsbreve 2017.