Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 20. oktober 2019
 
 Uploaded 20-10-2019  

Seneste nyheder:

20. oktober 2019 En kødelig vandretur
  Selv om jeg nu i flere år ikke har haft mulighed for at lave en rigtig vandretur, og ikke engang har haft mulighed for at sove udendørs siden august 2015, betyder det ingenlunde at jeg har mistet enhver interesse for vandreture. For jeg håber da stadig på at mine ben kommer så meget i orden at jeg kan lave en rigtig vandretur igen. Selv om det så nok bliver i de nærmere omgivelser.
Indtil jeg selv forhåbentlig kan lave en rigtig vandretur igen har jeg valgt at kigge lidt nærmere på den sidste flerdages vandretur jeg foretog inden jeg blev ramt af blodproppen i 2013. Hvilket var i 2012 - og på denne tur kiggede jeg ikke blot tilbage på et langt liv som vandrer og bjergbestiger, men uden på det tidspunkt at vide det kunne den tur være retningsgivende for kommende mulige vandreture.
For hvor vandreture for mig altid havde været med det overordnede formål blot at komme ud og nyde naturen havde denne sidste vandretur i oktober 2012 også virkeliggjort en anden drøm for mig, som jeg vel har haft lige siden jeg i 80erne begyndte at vandre i Lappland. Nemlig at lave en vandretur sammen med en anden fyr, som ved siden af de naturgivne oplevelser også havde de samme kødelige lyster som jeg selv havde.
Men hvor det i mange år har været ganske svært, for ikke at sige umuligt, at finde en makker som havde lyst til at følge mig på mine ture i de svenske skove eller på fjeldet, så har det ikke været meget nemmere at finde nogen som havde de samme kødelige ønsker som jeg havde, så havde jeg på forhånd opgivet at finde nogen der havde begge interesser. Lige på nær Paul, men da han boede i Australien gav det nogle andre udfordringer.
Jeg lod mig derfor nøje med at vandre med Piv, som i det mindste opfyldte en af disse to interesser. Siden jeg havde begyndt at vandre med Piv havde jeg trods alt alligevel fundet potentielle muligheder gennem mit medlemskab af Recon, men dem fandt jeg først for alvor efter jeg var blevet ramt af blodproppen og derfor ikke kropsligt var i stand til at gennemføre nogen vandring.
Men vandreturen med Pete i oktober 2012 viste mig at det trods alt ikke var helt umuligt at finde nogen, der delte begge mine interesser, og også nogen, der ikke boede på den anden side af jordkloden.
Pete har jeg siden mistet kontakten med, og det seneste jeg har hørt var, at han skulle have fundet en makker et andet sted i England, og i sammenhæng med dette er Danmark for langt væk for ham. Men jeg forsøger stadig at holde kontakten med en anden fyr, som også gerne ikke blot også vil bryde med mig, men også har interesse i bondage. Fremtiden vil så vise om vi på et tidspunkt kan få besteget Katahdin sammen.
Oktober måneds galleri: Med Pete til Halland



  Tidligere nyhedsbreve:
24. september 2019 Kungsleden fra syd
20. august 2019 Starten på en odyssé gennem Alperne
26. juli 2019 På opdagelsesrejse i Danmark
15. juni 2019 En omvendt vandretur
9. maj 2019 Mercedario-turen nu tredelt
19. april 2019 Til Smokeout som ikke-ryger
12. marts 2019 Når gammelt bliver til nyt
17. februar 2019 Hvad brydning også kan føre til
16. januar 2019 På stranden med en dejlig fyr
6. januar 2019 Første nye engelske sider siden 2011
2018 Nyhedsbreve 2018.