Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 22. januar 2021
 
 Uploaded 22-01-2021  

Seneste nyheder:

22. januar 2021 Spotlight på endnu et par Converses
  Jeg har i over tredive år brugt Converses som et billigere og bedre alternativ til vandrestøvler når det ikke lige var de solide støvler jeg havde brug for hvis jeg gik en tur på de hjemlige gader og stræder. Men naturligvis fik jeg hurtigt tanken om, at hvis mine Converses var gode nok til at gå med i lokalområdet, hvorfor så ikke også bruge dem når jeg var på tur? Det besluttede jeg at prøve nærmere efter i 2003, hvor jeg udvalgte et par, som primært skulle bruges når jeg var på tur - også for at erfare hvor meget sådanne Converses egentlig kunne holde til.
Det blev så mine Optical White Converses, som jeg havde anskaffet i 2003 som mit 16. par Converses, og som blev slidt hårdt og brutalt i de næste otte år indtil de endeligt blev udfaset i 2011 og kom som galleri i 2013. Men jeg havde jo masser af andre Converses, og erfaringerne med mine Optical Whites gjorde at jeg begyndte at kigge nærmere på, hvad nogle af de andre Converses havde været udsat for som årene var gået. Således kiggede jeg i 2019 nærmere på mit 22.par Converses, som er en tofarvet lilla/orange sko, jeg havde anskaffet i 2004 og blandt andet blev brugt i Grand Canyon og en tur i Tibet. Og som stadig bruges fra tid til anden.
Selvfølgelig ville jeg også gerne kigge nærmere på hvilke ture jeg havde brugt nogle af mine første Converses på, da disse nok var blevet mest slidt, men det er endnu ikke muligt, da alle mine billeder fra den tid fortsat kun ligger på dias. Så derfor har jeg valgt at sætte spotlightet på mit 15.par Converses, som er en model Fire. Disse har dog aldrig slået deres streger i Grand Canyon eller Tibet, men i det mindste har de fulgt mig på en tur til Randa og Mattertal.
Selv om mine Fires således har været med i Mattertal har de dog ikke været ude for den største slitage, idet den tur vel var den eneste alpetur hvor jeg havde to par Converses med, da jeg her også havde mine Optical Whites med, som naturligvis var dem jeg brugte når jeg skulle op i bjergene. Til gengæld har mine tofarvede Converses fulgt mig på en vandretur til Värmland, og denne tur har da også inspireret mig til, på et eller andet tidspunkt, at lave en vandretur til Lappland, hvor jeg også skulle have et par Converses med. Desværre har jeg dog ikke været i Lappland siden.
Så med dette galleri har jeg valgt at sætte spotlightet på et par Converses, der viser hvad jeg også i dag kunne bruge et par Converses til - og som også i dag fortsat er aktive, selv om de nu er snart 18 år gamle.
Januar måneds galleri: Mit 15. par Converses



  Tidligere nyhedsbreve:
15. december 2020 Crème de la crème fra årtusindskiftet
25. november 2020 Etablering af fast støttepunkt på USAs østkyst
14. oktober 2020 Bestigning af den første 4000'er med Jacob Klaris
9. september 2020 Seks år i bondage
18. august 2020 Til Florida for at bryde
6. juli 2020 En hemmelig tur til Topalihütte
11. juni 2020 Sidste chance for vandring inden knæoperationen
4. maj 2020 Længsel efter Midtsverige
6. april 2020 Tidligt spor af Global Warming
6. marts 2020 Chicago: Porten til prærien
8. februar 2020 Inden sneen smelter
8. januar 2020 Australien brænder!
2019 Nyhedsbreve 2019.