14. november 2021

En uge i Galicien med Alfredo

I juni 2013 var jeg blevet jeg ramt af en blodprop ved afslutning af min årlige sommerferie, som denne gang var gået til Canada. Den medførte seks uger på hospitalet efter jeg var kommet hjem og derefter en langtrukken genoptræning. Selv om det ikke lod til at jeg kunne genopnå min fordums løbeform lykkedes det mig dog at vende tilbage til mine regelmæssige løbeture, selv om de ikke længere var hverken lige så hurtige eller lige så lange som før. Men nogle år senere begyndte jeg at skrante igen. Jeg skulle virkelig mande mig op for at kunne gennemføre mine ugentlige løbeture, som heller ikke havde helt den samme længde som før, og det skete sjældnere og sjældnere, at løbeturene var på mere end 5-6 kilometer. Og samtidig bevægede min gennemsnitlige løbetid sig uafvægerligt nærmere mod de 10 minutter pr. kilometer - og det hurtigere end jeg brød mig om. Muligvis var årsagen til dette at de kalveknæ jeg på det tidspunkt havde haft i flere år var blevet mere udprægede, og i forsommeren 2019 opsøgte jeg en ortopæd for at finde ud af hvad der kunne gøres ved det. For ham var der dog igen tvivl om, at det kun kunne klares med operation af knæet - og det skulle gøres så snart som muligt, og helst begge knæ. Jeg havde dog naturligvis flere rejser på tapetet for sommeren, så vi blev enige om at operationen skulle finde sted i oktober 2019. En af disse rejser, som jeg allerede havde planlagt, var at rejse til Galicien for at besøge Alfredo. Alfredo havde jeg mødt gennem Recon, og han havde besøgt mig i sommeren 2017 for lidt bondage fun hos mig. Jeg ville så besøge ham i sommeren 2018, men på grund af manglende økonomi havde jeg ikke råd til at tage ned og besøge ham, så han kom til mig igen i stedet. Så i 2019 var der ingen vej udenom, for nu var det en æresgæld for mig at tage ned og besøge ham! Det var nok meget godt at jeg tog til Galicien før jeg blev opereret, for i midten af juni havde jeg så min sidste løbetur, og det havde nok også indflydelse på at min mobilitet gik hastigere ned ad bakke, hvilket jeg tydeligt kunne mærke fik indflydelse på det aktivitetsniveau jeg kunne lægge for dagen når jeg var i Galicien. Men Alfredo var meget behjælpelig med at ledsage mig rundt i ugens løb, og det satte jeg i høj grad pris på. På den første fulde dag i Vigo var vi ude og besøge Parque forestal Monto dos Pozos, der var et højtliggende parkområde, der var udgangspunkt for adskillige vandreture i området, og derefter besøgte vi Paseo Monte Boi, et søfort i nærheden af Baiona - men de ture har jeg allerede beskrevet i juni måned forrige år i en andet galleri. Men vi lavede meget mere end de to ture på den uge jeg var i Vigo, og denne gang er vi taget op for at besøge Vigos eget fort, Castelo do Castro. November måneds galleri: Castelo do Castro