Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 10. marts 2022
 
 Uploaded 10-03-2022  

Seneste nyheder:

10. marts 2022 Forårsfornemmelser
  Jeg plejer normalt at hive nogle billeder frem fra en af mine tidligere ture, da sådanne ældre billeder jo er klar, og lige til at bruge. Men da jeg forleden var ude at gå en tur rundt i Kagsmosen blev jeg inspireret til at gå en runde mere og også tage en håndfuld billeder til et galleri her på siden.
Det er således ikke en flok billeder fra et nyt og spændende område jeg har valgt at fokusere på denne gang, men blot et parkområde her i København. Og når solen endelig er kommet frem efter en lang og kold vinter, ganske vist ikke med så meget kulde men med den højeste mængde nedbør i februar siden vejrfolkene begyndte at føre statistik over det føler man i den grad behov for at kunne nyde noget sol igen. Jeg ved ikke hvor mange soltimer vi har haft her i februar, men det er bestemt ikke mange.
Forleden startede dagen ellers som den plejede at gøre med smådiset og kraftigt overskyet vejr, men hen over middag klarede det op og solen kom frem igen og lokkede mig ud at gå en tur i Kagsmosen. Og selv om der kun var en håndfuld plusgrader føltes det godt, rent faktisk så godt at jeg kunne mærke solens varme når jeg vandrede gennem de åbne partier. Og jeg var tydeligvis ikke den eneste der kunne mærke det, at dømme efter de mange kvidrende fugle, der også havde fået forårsfornemmelser.
Så selv om Kagsmosen kun lå mindre end en time med toget fra min bopæl var det en god lejlighed til at komme ud og få noget frisk luft, selv om jeg ikke kendte lokaliteten fra mine mange løbeture, da jeg i sin tid havde vurderet at mosen var for lille til at løbe en tur i.
Men den var stor nok til at gå en tur i, så det er fra en sådan tur jeg har plukket disse billeder.
Marts måneds galleri: Forår i Kagsmosen



  Tidligere nyhedsbreve:
17. februar 2022 Tredje bestigning under bivuakturen i nordlige Wallis
14. januar 2022 Efter Mercedario og San Juan
2021 Nyhedsbreve 2021.