17. april 2022

Bjergbestigning for bjergelskere

Jeg har egentlig altid været interesseret i bjerge. Hvilket faktisk er lidt underligt da jeg jo kommer fra et land uden bjerge. Jeg måtte jo benytte mig af de muligheder jeg havde til rådighed, og en tysker jeg havde mødt på en solovandretur på Kungsleden i 1980 kunne spore mig på rette vej, således at jeg i 1980 kunne rejse til Schweiz for første gang. Kunne dog regne ud, at hvis jeg ville op på de solbeskinnede bjergtoppe måtte jeg hellere vide noget om det inden jeg steg op, og i en alder af 18 år meldte jeg mig i 1982 ind i daværende Dansk Bjergklub for at få en fornuftig introduktion til livet i bjergene. Fik en måned senere mit klatrekursus og begyndte derefter at klatre på Kullen. Og samme sommer tog jeg op i højalperne, og besteg i Berner Alpen min første 3000'er, Äbeni Flue. Jeg har således altid haft interesse for de store vidder og de høje bjerge - men derimod har den mere konkurrencebetonede bjergaktivitet, som den i de følgende år udspillede sig med sportsklatringen, aldrig rigtigt haft min interesse. Derfor var det for mig kun naturligt, at jeg i 90'erne begyndte at introducere klubbens medlemmer på bjergbestigning som jeg kendte den. Disse kurser skulle naturligvis finde sted i forbindelse med klubbens sommertræf, så de kunne kun lade sig gøre såfremt træffet blev lagt på en lokalitet jeg kendte så godt at jeg kunne tilrettelægge ture, der kunne give de nødvendige elementer. Få år senere udbyggede klubben sin sportsklatreinstruktion med en overbygning, således at det efterfølgende kun kunne være personer, der havde bestået alpininstruktøreksamen, der kunne instruere kommende alpinister. Men da denne uddannelse byggede på uddannelsen til klippeklatreinstruktør var det naturligt at jeg ikke længere kunne introducere nye medlemmer på det gode liv i Alperne. Interessen for sportsklatring fortsatte dog stadigt med at stige, og det fik også betydning for klubbens sommertræf, som udviste et stadigt faldende deltagerantal. Fra årtusindskiftet besluttede man fra klubbens side at der skulle være en tilsynsførende fra klubben til stede, som kunne introducere medlemmerne på dette nye område. Det gav mig en mulighed for at tegne en profil for medlemmer, der bare ønskede at komme til toppen af et bjerg på en let måde, og det betød at jeg som rebleder i en årrække kunne fastlægge klubbens sommertræf og samtidig tilbyde en introduktionsbestigning af et af områdets bjerge og derudover stå til rådighed med oplysninger og gode råd om området. April måneds galleri viser de sommertræf jeg nåede at organisere inden klubben lukkede: Reblederture