20. december 2022

På bjergtur med Ole Johan

Efter først at blive ramt af blodproppen i 2013 og efterfølgende ladet mig indlægge på hospitalet i 2019 og 2021 for at få gjort noget ved mine kalveknæ, der havde voldt mig stigende problemer i de seneste år, hvilket tilmed var besværliggjort af corona-pandemien i 2020-2022 var det klart, at det var begrænset hvor meget jeg kunne gøre for at holde min krop i form - for slet ikke at tale om at vedligeholde min interesse for bjergbestigning - kunne det ikke komme som nogen overraskelse at det var længe siden at jeg havde besteget et bjerg. Men i 2022 følte jeg at jeg efterhånden var rehabituleret nok efter den sidste operation i 2021 til at vende tilbage til bjergene. Og det var ikke bare på grund af mine skrøbelige knæ efter operationerne men også på grund af corona-pandemien, der i stort omfang forhindrede mig i at rejse ud hvor bjergene fandtes. Og muligheden for at rejse til udlandet var jo afgørende for at jeg som bjergbestiger kunne dyrke min primære interesse i bjergene, da vi jo ikke har et eneste bjerg i Danmark. Så dette år besluttede mig for at gøre et første forsøg på at komme ud og dyrke en, omend noget begrænset, form for bjergbestigning igen, og til det formål havde jeg udvalgt to potentielle mål, der her i 2022 burde give mig muligheden for at træde et bjerg under fode igen. Mit første forsøg planlagde jeg at skulle finde sted i juli, hvor jeg besøgte min gode ven John i New Jersey, og da jeg ved at undersøge hvad denne delstats højeste punkt var og hvor det lå fandt ud af, at det faktisk ville være en overkommelig opgave at bestige denne stats højeste punkt ville det være en passende udfordring, specielt da John tilbød at køre mig derud. Deværre gjorde han også mere end det, da han tilbød at køre mig hele vejen til toppen, således at jeg ikke fik mulighed for at trave de potentielt udfordrende tre miles gennem statsparken til toppen. Så jeg fik ganske vist toppen i hus, men desværre dog ikke mulighed for at gå vejen til toppen, og dette første forsøg beskrev jeg i mit galleri fra 3. november. Halvanden måned senere var det tid for mig at gøre det andet forsøg. For dette havde jeg kastet mit blik på Kjerkeberget i Oslos Nordmarka, der samtidig var det højeste punkt (og bjerg!) i Oslos fylke, og det var en tur, som jeg kunne kombinere med et besøg hos Ole Johan, hvilket var en anden god kammerat, som jeg tidligere havde besøgt ti år forinden, og et besøg hos ham kunne sandsynligvs passende kombineres med en bestigning af Kjerkeberget. Jeg kom ganske vist til Norge og til Oslo - og besøgte også Ole Johan over en weekend, men jeg havde i mellemtiden erfaret at han var flyttet fra Bygdøy, hvor han havde boet da jeg havde besøgt ham i 2012. Hvilket også betød at Kjerkeberget var uden for vores rækkevidde. Nu boede han i Østmarka, hvor der ikke umiddelbart var bjerge, men dog et terræn som kunne give mig passende udfordringer. Så her er december måneds galleri: Rundt om Lutvann