Navigation: Quicklink   
Start  >  Ekspeditioner  >  Alpblog 2001 
> 25. jul. 2001
   

  Nemt er alligevel ikke så nemt Onsdag, 25.07.01

Efter Fluchthorn havde de fleste taget en hviledag tirsdag, men i dag var der flere som gerne ville ud på en endagstur. Især Jegihorn var der interesse for, men jeg ville gerne tilbyde en lidt længere tur, og foreslog derfor Stellihorn (3436m), som burde kunne laves som dagstur fra Mattmark hvis man tog op med første bus om morgenen, og den var Bjarne og Allan med på. Tilgangen er lang, men den udsete rute skulle være let ifølge føreren. Men let er måske så meget sagt. Da der var spalter i nordflankens snefelt valgte jeg i stedet NW-graten, og selv om den på afstand så ganske tilforladelig ud var det straks noget andet da vi kom tættere på. Det var absolut ikke en grat man kunne lave med hænderne i lommen, og flere steder blev der krævet reel klatring. Og det ville da også have været i orden, hvis ikke det var fordi langt det meste klippe var løst, og for det meste kun hang fast ved sin egen vægt. Vi fandt dog hurtigt ud af at holde os til gratkanten, hvor klippen var mere fast end i flanken, men vi endte alligevel med at bruge mere end dobbelt guidebogstid op over graten. Vi nåede så frem til fortoppen Stelli (3357m), hvorfra graten strakte sig videre mod højeste punkt. Det havde været planen at overskride bjerget og stige ned på den anden side mod Furggtälli, men da den nedstigningsrute stedvist skulle være vanskeligere end det vi netop var klatret op ad mente jeg det ikke forsvarligt at fortsætte og risikere at klatre fast under nedstigningen. Det var derfor nødvendigt at vende om, selv om vi var flere som gerne ville have haft højeste punkt med. Men toppen ligger der også næste år. Til gengæld fandt vi en noget hurtigere nedstigningsrute gennem vestflankens blokmark, ned til de store græsplateauer nedenfor bjerget. Allan tog sig tog god tid ned over blokmarken, så Bjarne og jeg måtte vente nede på plateauerne indtil vi kunne se han var kommet vel ned fra bjerget, men så gik det også i fuld fart tilbage mod Mattmark, hvor vi med fem minutters respit nåede den sidste bus ned fra Mattmark. Og Allan måtte tage den på stop ned, da han først kom til Mattmark en halv time senere. Men næste år er der forhåbentlig et nyt forsøg igen, med bivuak på plateauet og et reb i sækken.

Foregående     Næste