|
|
|
Tirsdag 30. september 1997
Sygdom og sundhed (Henning Beck).
Indtil nu har ekspeditionen været forskånet for uheld, ulykker og lignende -
heldigvis! Der har dog været sygdomme under indmarchen som skete i næsten
konstant regn - slimet hoste og lignende ting som skyldtes at man skiftevis
svedte og blev afkølet. På vort eget hold havde vi to lidt svære tilfælde: Vores
sirdar Sonam fik en blodforgiftning efter igle bid og måtte have store doser
penicillin i 1 uge, og Nima, vores højdesherpa udviklede helt sikre tegn på
blindtarmsbetændelse. Alle andre steder end her ville han være blevet opereret
straks, men jeg valgte at pumpe ham med 3 forskellige slags antibiotika og følge
udviklingen, og det gik fint. Han er nu helt OK og i gang med at bære ladninger
op til camp 1.
Vi er jo flere ekspeditioner på bjerget, bl.a. en schweizisk
og en australsk ekspedition som vi har hjulpet med lidt lægehjælp. Australieren
havde mellemørebetændelse og fik bredspektret penicillin og næsedråber.
Schweizeren havde det værre: I 6100 meters højde fik han stærke smerter i ryggen
og kunne ikke støtte på benene. Da jeg så ham var han stærkt smerteforpint og
havde tegn på blødning i rygmarvshulen. Han fik drop, binyrebarkhormon og
forskellige smertestillende midler, og vanddrivende medicin og blev kontrolleret
hele natten med puls og blodtryk - næsten som på et sygehus. Han er nu fløjet ud
med helikopter. Den store højde har sikkert spillet en rolle i hans sygdom.
Det er jo mærkeligt med højde - og kroppens funktioner! Man ville miste
bevidstheden og dø hvis man uden videre blev placeret på toppen af Makalu. Men
med gradvis stigning vænner kroppen sig til det lave lufttryk, som på toppen kun
er godt 1/3 af lufttrykket ved havets overflade. Kroppen akklimatiserer sig ved
at ændre vejrtrækning, blodtryk og puls, øge mængden af røde blodlegemer og
flere andre måder! Det er dog meget forskelligt hvor længe man er om at
akklimatisere sig til en bestigning af et bjerg som Makalu. Går man for hurtigt
frem kan man få højdesyge med hovedpine, evt. opkastninger, svær åndenød og hvis
det går videre i væskeudtrædninger i lunger og hjerne. Der er kun en væsentlig
behandling mod dette: ned i lavere højde, hvor lufttrykket er højere! Vi har
heldigvis alle i gruppen ingen alvorligere problemer, bortset fra lidt
hovedpine, som kunne klares med svage hovedpine tabletter. Nu er de højere lejre
ved at blive etableret, så vi nærmer os de højder hvor kroppens ressourcer
konstant nedbrydes, og hvor kulden også er en faktor der må regnes med. Men
herom senere!
