|
|
|
Torsdag 9. oktober 1997
Etablering af Camp 3 7400m (Per Bager).
I perioden 5-8/10 stiger Per Lyhne, Michael K. Jørgensen, Nima Rita Sherpa
(vores højdesherpa) og jeg op til camp 2 med henblik på at oprette den
vanskelige og krævende camp 3 ved Makalu La i 7400 meters højde.
Per og Nima ankommer en dag senere til camp 2 end Michael og jeg for at hjælpe med den
kommende camp 3. Da der på det tidspunkt kun er plads til to personer i camp 2
vil Michael og jeg udbygge camp 2 så der ville være plads til 4 personer. Per og
Nima ankommer sidst på dagen den 6/10 til camp 2, trætte, men ved godt mod! I
løbet af samme dag går Michael og jeg mod Makalu La for at klargøre til camp 3.
Michael når i løbet af dagen op til Makalu La og får lagt sin byrde, bl.a. et
telt. Desværre må jeg vende om i ca. 7.000 meters højde pga. frygt for
forfrysninger.
Michael påbegynder hurtigst muligt nedstigningen mod camp 2
pga. den afsindigt hårde vind og ubarmhjertige kulde, der raser oppe i passet.
Vinden er på det tidspunkt så hård oppe i Makalu La, at Michael opgiver at kunne
rejse teltet. I løbet af aften den 6/10, hvor vi alle ligger i camp 2 forværres
vejret betydeligt, meget kraftig vind med tæt snefygning.
Om morgenen den
7/10 er vejret stadig meget dårligt og teltet vi ligger i er næsten helt
begravet i sne fra nattens hårde vind og snefygning, nærmere snestorm! Vi
beslutter at tage en hviledag i camp 2. Hele dagen befinder vi os inde i teltet
og er kun ude enkelte gange når vi skal besørge vores nødtørft. Uvejret raser
ustandseligt. Per, Michael og jeg driver dagen med at spille bjergludo og
kinaskak - humøret er højt! Tidlig morgen den 8/10 klargør vi alle til den
videre opstigning mod Makalu La, uvejret har lagt sig, mens solen langsomt
stiger til vejrs over de majestætiske bjergtoppe, vejret er godt, men koldt!
Per knokler som et bæst, som han har gjort hidtil, hele tiden op og ned til
ekspeditionens store gavn. Helt og aldeles ukuelig! Per og Nima starter fra camp
2 ca. 1 time før Michael og jeg. Da vi starter opstigningen, konstaterer vi at
Nima allerede på det tidspunkt har lagt stor afstand til Per og inden længe
indhenter vi selv begge Per. Ved ca. 6.900 meter anviser jeg Per at gå ned til
camp 2, da han virker omtåget og synes ude af stand til at nå camp 3 i tide. Jeg
forsøger at indhente Michael og Nima, der på det tidspunkt er nået op over det
200 meter stejle klippebånd, hvor vinden atter er begyndt at tage til i styrke.
Over klippebåndet hvor vinden raser uhindret når jeg ca. 100 meter højere op,
før mine tæer begynder at blive følelsesløse. Jeg beslutter at vende om for at
undgå forfrysninger og er tilbage i camp 2 ca. 1 time efter mørkets frembrud,
hvor jeg blev modtaget af Per, der havde varm dampende frisk the klar.
Michael og Nima når i løbet af eftermiddagen op til Makalu La og får
oprettet camp 3. Her afventer de Per og mig, men som dagen skrider frem,
indstiller de sig på at vi er vendt om, til Michael og Nimas store bekymring.
Eftersom at vi bar på mad, gas og brænder. Ting, som er livsvigtige i 7.400
meters højde. Specielt gas og brænder, der er nødvendig for at kunne smelte sne
til den livsvigtige væske for at undgå evt. højdesyge. Michael forsøger via
radio at få kontakt med os, men forgæves! Michael og Nima konkluderer at vi
begge må være vendt om i forsøget på at camp 3 ved Makalu La.
Til Michael og
Nimas held findes der et ekstra telt oppe ved Makalu La, som tilhører den
schweiziske ekspedition. I det schweiziske telt finder Nima en brænder, som de
bruger til at smelte sne og få lidt væske til at klare deres dundrende
hovedpine, som er forårsaget af højden og dehydrering.
Den 9/10 er hele
ekspeditionen samlet i ABC for første gang i mere end 14 dage, så der festes,
mens snakken går om de kommende topforsøg.
