|
|
|
Per Lyhnes død på Makalu
12.-13. oktober 1997
skrevet i dagbogen af Jan Elleby.
Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp (ABC) mod
Camp 1, 6100 meters højde, for siden hen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre
denne lejr til et topforsøg på Makalu 1. Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for
at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg lidt
maveproblemer, men Per Lyhne var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3
timer. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m. På vej op mod camp 1
møder Per Lyhne imidlertid Per Bager, som er på vej ned. Per Bager havde fået
nogle influenza lignende symptomer i camp 1 og besluttede for en sikkerheds
skyld at gå tilbage til ABC. Per Lyhne var på dette tidspunkt ved godt mod,
omend han var noget hæs. Om aftenen var han som sædvanlig generet af sin hoste
og sagde på et tidspunkt, at han følte, at han kun brugte en trediedel af sine
lunger. Samme besked havde han dagen før givet vor læge, som dog ikke fandt
anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen forværring af hans situation.
Da vi gik til ro havde Per Lyhne det fint. Han havde taget sin hostestillende
medicin samt en håndfuld lindrende bolcher.
I løbet af natten blev jeg flere
gange vækket af hans hosteanfald, hvilket undrede mig, da han ikke før havde
haft større problemer med sin hoste om natten. Jeg besluttede derfor at tage en
snak med ham næste morgen om det tilrådelige i at fortsætte mod camp 2. Omkring
halvanden time senere blev jeg igen vækket af endnu et voldsomt hosteanfald. Per
gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fulgte fire
gisp og så blev der stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, men da jeg
ville løsne hans tøj for at lette vejrtrækningen opdagede jeg, at der ingen
pupilreaktion var.
Jeg checkede straks puls og åndedræt og da det ikke
fandtes, gik jeg straks i gang med kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg
fornemmede et øjeblik, at jeg fik hjertet i gang, men forgæves. Jeg fortsatte i
henved en halv time, indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede
behandlingen, idet jeg anså Per Lyhne for død. Klokken var 05.00, men jeg vil
tro, at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997. Per Lyhne
blev 31 år og vi er alle i gruppen rystede over hans død og savner ham som den
gode og energiske kammerat, han var. Vore tanker og medfølelse går til hans
forældre og pårørende, som har lidt det største tab.
