|
|
|
13.-16. oktober 1997
Evakuering af Per Lyhne (Michael K. Jørgensen).
Efter Per Lyhnes tragiske død var Jan Elleby nødt til at vente to timer på en
aftalt walkie-kontakt med ABC. Her blev det sørgelige budskab modtaget med
vantro, fordi ingen kunne forestille sig en sådan hændelse en rolig nat i Camp
1. Men da chokket fortog sig blev der taget hurtig aktion og på mindre end en
time blev tre sherpaer sendt op med udstyr til en båre, efterfulgt af Per Bager
og mig. Samtidig blev en mailrunner sendt til den nærmeste landsby, fire
dagsmarcher væk i nabodalen, for at informere de lokale myndigheder.
På rekordtid nåede evakueringsholdet den lange vej op til Camp 1 og overtog
herefter evakueringen, mens Jan sønderknust gik ned til Camp ½ i 5500m, hvor
Erik og Henning ventede. Transporten ned fra Camp 1 med den selvbyggede båre
besværliggjordes af de stejle klatre- og ispassager. Halvvejs nede kom der dog
tiltrængt hjælp fra en australsk ekspedition, som også ventede med varm the og
juice i Camp ½.
Det var efterhånden ved at blive mørkt, hvorfor udbedringen
af den gamle helikopterlandingsplads nær Camp ½ måtte vente til næste morgen,
hvor Erik sammen med sirdaren klargjorde pladsen.
Den 15/10 kl. 07.20 skulle
en helikopter ankomme til Camp ½ for at hente Per Lyhne. Jan og sirdaren gik op
for at møde helikopteren, men forgæves, idet piloten ikke turde lande i så stor
højde. Derfor måtte en ny evakuering planlægges, fra Camp ½ til lavere højde. En
grotesk situation opstod, da sirdaren skulle hyre to lokale bærere til
nedtransporten. De begyndte med at forlange femdobbelt hyre, og da vi efter
komplicerede forhandlinger (via walkien til ekspeditionslederen Per Bager som
var i ABC) endelig accepterede prisen, forlangte bærerne endnu mere, og det
endte med, at vi måtte betale syvdobbelt hyre. Herudover måtte vi give dem både
sko, strømper og mad for at få det til at glide.
Da transporten passerede
ABC tilsluttede Erik og vores kok sig, og ved fælles anstrengelser lykkedes det
at nå frem til vor Base Camp inden mørkets frembrud. Vi var nu nede i 4600m,
hvor der er en jævnligt benyttet helikopter-landingsplads. Den 16/10 lykkedes
det så endelig at få Per Lyhne fløjet til Kathmandu.
