De seneste uger er der i aviserne blevet reklameret med en parfume, ledsaget af teksten "Be a man (don't smell like one)". Og i dag kan man læse en artikel på bagsiden af Berlingeren om en fyr som har været på en uges travetur i Canada hvor han har måttet klare sig med den medbragte frysetørrede mad, da han ikke lige kunne hitte ud af det her med selv at skaffe sig føden undervejs. Og lad mig så blot lige her tilføje, at der jo er tusindvis af danskere som tager en eller flere uger på travetur i ødemarken, så det som fyren i artiklen netop har gjort er jo ikke noget særligt. Men alligevel nok til at der til efteråret kommer en TV-udsendelse om turen, som gudhjælpemig bliver kaldt "Eventyrerne". Lefl lige for den laveste fællesnævner! Nå, men tilbage til sagen. Det er jo heller ikke fyrens tur til Canada der tegner overskriften, men snarere en kommentar til den duft han udstråler efter en uge i ødemarken, og "... lugter som en mand, der ikke har været i bad i en uge, ikke brugt deodorant, og har ligget badet i koldsved ved tanken om, at bjørnefar måske lister rundt derude". Nej, han har nok ikke sprøjtet sig med 'Gå væk bjørn', men jeg spørger bare: hvor er sanseligheden blevet af? I dag skal alt være så neutralt og upåfaldende, og hvis man allernådigst kan få lov til at udsende en duft, så skal den helst være designet af en kendt person, leveres på en pæn flaske og koste det hvide ud af bukserne. En mand må ikke længere lugte som en mand, han skal parfumere sig som var han en kvinde, for det er der status og penge i. I hvert fald for producenterne. Jeg mener dog selvfølgelig ikke at vi alle skal gå og stinke af ugegammel sved, men jeg mener nu at en mand gerne må lugte som en mand, ellers kan man jo komme helt i tvivl om hvad det egentlig er, man har næsen begravet i!
http://zulu.dk