Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 7. oktober 2004
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Jakob Andkjær sætter ny rekord i 50m fri Torsdag, 07.10.04

Det er sjældent jeg bringer nogle nyheder fra min arbejdskommune. Ikke så meget fordi der ikke er så meget at skrive om, for det er så ingenlunde tilfældet, men mere fordi jeg ikke rigtig ønsker at blande arbejdet med mit privatliv her på nettet - nåja! Men i forhold til kommunens størrelse er der faktisk temmelig mange sportsfolk der kan gøre sig gældende, ikke blot på landsplan men også ude i den vide verden. Således kunne man i aviserne i går læse det seneste om svømmeren Jakob Andkjærs præstationer. Efter i flere år at have sat en række juniorrekorder er han nu blevet 19 år gammel, men det afholder ham ikke fra at søge nye udfordringer. I fredag stillede han op ved det indledende heat ved VM på kortbane i 50 meter fri, og 22,38 sekunder senere havde han været både frem og tilbage gennem bassinet. Det var en forbedring af Peter Rohdes tidligere rekord fra 1988 med 0,01 sekund, men selv om det således var en ny dansk rekord var det dog ikke nok til at sikre ham en plads i semifinalen. Der er dog ingen tvivl om, at vi i de nærmeste år vil høre endnu mere til Jakob Andkjær.

Jakob Andkjær modtager RO's årspris i 2003

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.