Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. juni 2008
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Løbetræningen sat i bero Mandag, 30.06.08

I forhold til forrige måned har jeg her i juni fået løbet dobbelt så meget, i hvert fald rent officielt, for en fordobling siger jo ikke så meget når udgangspunktet er sølle seks km. Officielt siger min træningskalender at jeg her i juni har fået afviklet 12 km, og nu hvor jeg har fået min computer i hvert fald delvist i gang igen skal det nok passe. Som forventet er det ikke blevet til så meget, idet jeg har brugt alle mine ledige stunder til at forberede ekspeditionen, enten med sponsorarbejde eller ved anskaffelse af udstyr og pakning. Når jeg så en sjælden gang har haft tid til at gøre noget ved motionen har jeg som regel taget i motionscentret, for i det mindste ind imellem at få mig et bad. Så ganske symptomatisk har begge månedens løbeture være at betragte som bonusture: dels en løbetur med Per Bager nu jeg alligevel var ude hos ham for at låne et par snesko, og dels en løbetur hjem fra Martin Rørdam en sen aftentime, da det jo er langt hurtigere at løbe her end at tage bussen. Men disse løbeture ligger mere end tre uger tilbage, for selvfølgelig har jeg sat løbetræningen i bero her mens jeg er i Pakistan for at lave nogle helt andre fysiske aktiviteter. Herude i Karakoram har vi jo lige påbegyndt den lange indmarch mod basecamp under Gasherbrum, og naturligvis har jeg ikke løbeskoene med herude. Godt det samme, for der er overhovedet ikke terræn til løb herude. Sjældent har jeg set et så stenet terræn, så hvis man forsøgte sig på at løbe en tur ville man sandsynligvis hurtigt blive tvunget til at stoppe hurtigt på grund af forstuvninger eller forvredne fødder.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.