Turen her til Zermatt havde været planlagt og aftalt lang tid i forvejen, men siden da har jeg jo også fået involveret mig i World Outgames, som afholdes i København en uge efter jeg kommer hjem her fra Schweiz, og jeg skal ærligt indrømme at det har givet lidt spekulationer med to sådanne modsat rettede ture så tæt på hinanden. Specielt fordi min erfaring er at jeg måske nok kan få styrket mine ben her i bjergene, men de bliver nu ikke hurtige af at bevæge sig i timevis i adstadigt tempo op ad bjergsiderne, slet ikke hvis de ydermere er belastet af en tung rygsæk. Så at rende rundt hernede i Schweiz er ikke befordrende for mine præstationer ved de tre konkurrencer jeg skal løbe om mindre end fjorten dage. Men nu er begge ting jo planlagt, så jeg må søge at få det bedste ud af det. Jeg har derfor dels ikke nogle planer om at tage på alt for lange eller tunge ture under den uge jeg er her i Zermatt, og dels var det min plan at fortsætte min løbetræning under opholdet hernede, i det omfang tiden tillod mig det. At løbe her fra Zermatt er jo trods alt ikke uvant for mig, da jeg tidligere har løbet både ad stien ned til Täsch eller længere om sommeren, eller bilvejen ned om vinteren. Men selv om disse heftige bakker giver gode benbasser gør det dem ikke hurtige, så jeg skulle finde noget mere jævnt. Jeg vidste der var en asfaltvej der førte op til Gletscherschlucht ved Gornera, og et check på kortet fortalte at den fortsatte op til Furi og videre op til dæmningen ved Zmutt og videre op mod gletscheren. Det var måske lige langt nok, men turen op til Furi burde være meget passende, en strækning på godt 8 km retur og en mere magelig hældning på gennemsnitligt 7%. Den tur tog jeg så ud på første gang i går, og det viste sig at være en rigtig god tur. Hældningen på vej op til Furi var tydelig nok til at man kunne mærke den og satte selvfølgelig også tempoet ned, men der var ikke noget tidspunkt hvor vejen var så stejl at jeg følte behov for at skulle ned og gå. Alligevel var det rart lige at tage et minuts pause oppe i Furi og nyde udsigten ned til Zermatt inden nedløbet. Turen ned var næsten som jeg havde håbet det. For det meste var hældningen lige på kanten til at jeg kunne lade benene løbe frit, og kun enkelte steder kammede den over og jeg måtte bremse op. Men for det meste kunne jeg blot løbe ned i et behageligt højt tempo, ligesom jeg havde håbet på. Med lidt held vil sådanne hurtige nedløb kunne modvirke at mine ben bliver alt for langsomme mens jeg er hernede.

Ad asfaltvejen på vej ned fra Furi.