Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. november 2009
 
Foregående    Index    Dette tema 

  K9 - spandexheldragter til hunde Mandag, 16.11.09

Det er efterhånden velkendt at jeg har en passion for heldragter i spandex eller andre former for tætsidende beklædning, og nu er det også muligt at iklæde menneskets bedste ven en heldragt i spandex. For tiden kan man nemlig på eBay købe en 'K9 Canine Top Coat Lycra Full Dog Body Suit', en unik letvægts og åndbar heldækkende dragt. Ifølge sælgeren tjener denne heldragt mange formål: beskyttelse mod sne, kontrol med fældning, snavs, utøj, burrer og insekter, ligesom dragten også beskytter kroppen mod skader, udslet og sår. Endvidere modvirker dragten overdreven slikning og kradsning som følge af allergier eller andet. Det lyder som den rene vidunderdragt, og efter at have læst lovprisningen igennem har man svært ved at forstå at hunden som art har kunnet overleve frem til nu! Dragten fås sågar i en ny forbedret version (har man hørt det før?), med ekstra lange ben, der kan skæres til så der er lige den rette benlængde til at passe til netop din hund, ligesom dragten nu lukkes fast om hunden med velcro og ikke den gammeldags lynlås, som på de tidligere modeller. Dragten findes i 13 forskellige størrelser, til hunde fra 5 til 150 pund og er unisex, så "både mandlige og kvindelige hunde kan gå til badeværelset uden at skulle justere beklædningen", omend mandlige hunde muligvis skal have åbnet den bageste lynlås en smule for at forhindre uventet lækage... Dragten kan fås i syv farver: kongeblå, brun, sølv, turkis, rød, violet eller sort og fås for den beskedne pris af $ 68,50, eller 338 kr. plus fragt. Det er jo fundet for de penge, så det er da lige får man bør anskaffe sig en hund så man kan have såden en lycraklædt sag vimsende rundt i hjemmet!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.