Når nobelprisen i fysik bliver uddelt en gang om året er det sjældent noget, der tiltrækker den store opmærksomhed fra min side, for oftest er det opdagelser på det teoretiske plan, som det kræver en doktorgrad blot at kunne forstå betydningen af, eller det er vedrørende materialer eller egenskaber ved disse, der er fuldstændig uhåndgribelige. Prisen i år er netop blevet uddelt til to forskere, det har udviklet et materiale, som godt nok er til stede fysisk, men alligevel er meget langt fra at være håndgribeligt. Vi taler om et materiale nede i nanostørrelse, da det er lykkedes de to russiske forskere Andre Geim og Konstatin Novoselov at isolere en ny form for kulstof, det såkaldte grafen, der kun har en tykkelse på et enkelt atom, men som alligevel kan opbygges til en film i bredde på indtil nu op til 70 cm. Og så begynder det så småt at give mening. Kulstof har altid haft ry for at være både stærkt og let, og sammenlignet med selv den bedste slags stål er grafen langt stærkere. I hvert fald i teorien, for der findes ikke andre materialer, hverken stål eller andre avancerede højteknologiske stoffer. der kan produceres i en sådan tynd film. Materialet blev opdaget helt tilbage i 2004, men siden har de to nobelprismodtagere videreudviklet stoffet, så det i dag er klart til at forlade laboratoriet. Ud over den høje styrke er grafen også en ekstrem god elektrisk leder, sågar bedre end kobber, og det er klart, at elektronikindustrien følger udviklingen intenst, da grafen forventes at få en stor betydning i fremstilling af computerchips, da det både er bedre og billigere end den silicium, der anvendes for tiden. Også for moderne trykfølsomme skærme, solpaneler eller i den biomekaniske industri spås grafen at få en lysende fremtid.