Reklamer har gennem den senere tid været en stigende pestilens. Fra i sin tid at have været et fornuftigt budskab om en vare eller en serviceydelse det kunne være praktisk at have eller kunne, har det udviklet sig til at være en vare i sig selv, hvor man ofte har det indtryk, at det er vigtigere at udbrede reklamen end at give information om det bagvedliggende produkt. Og det er skruen uden ende. For ti år siden var jeg også inde på dette emne i min blog, hvor jeg causerede over det uforståelige, hvorfor offentlige myndigheder på den ene side godt kunne forhindre private i at opsætte reklame på egen grund, mens de offentlige samtidig ikke havde problemer med selv at reklamere på egen grund. Eksemplificeret med lovlige billboards på offentlig vej, contra privat reklame om salg af gårdprodukter. Reklamer i offentlig transport blev dengang også berørt: "store reklamer på vægge og gulv i S-toget eller udenpå busserne", men sidenhen har det blot udviklet sig. I dag nøjes man jo ikke længere med passiv reklame, næ, nu skal reklamerne være aktive med lyd og levende billeder. I begyndelsen blot med reklame-tv i S-togene, som brugerprotester dog hurtigt fik gjort tavse, omend reklamerne stadig er der. Men selv om kunderne ønsker at følge DSB's eget slogan om, at i toget er tiden din egen, så skal vi nu tvinges til reklamer alligevel, hvorfor der nu også bliver sat reklameskærme op på perronerne. Samtidig med at man fjerner stationsurene for at tvinge passagererne til at se reklame-tv hvis man ønsker at vide hvad klokken er slået. Heller ikke i busserne er man fri, for her bliver der også sat tv-skærme op, hvor man tvinges til at se de samme reklamer køre i sløjfe i ugevis. Men naturligvis ikke med reklamer for busserne. Hvilket ellers kunne være brugbart, nu hvor det centrale København er ved at blive gravet op for at gøre plads til den nye metro-ringlinie. Gentagne gange erfarer man at stoppestedet er flyttet eller simpelthen forsvundet, så man må gå rundt på må og få i forsøg på at finde ud af hvor stoppestedet er flyttet hen, eller om linien er nedlagt. Næ, det får vi ikke noget at vide om, vigtigere er det at fortælle os hvad der går i tv - som man i parentes betragtet ikke engang kan se i bussen, med mindre man selv slæber tv'et med!
Blog 26. februar 2001: Offentligt støttet grafitti