Navigation:    
Start  >  Blog 
> 18. marts 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Texas Bear Round Up Fredag, 18.03.11

De fire dage hos Tim fløj afsted, men jeg havde andre punkter på programmet, nu jeg endelig var kommet til USA igen, og her til morgen fløj jeg tilbage til Chicago, skiftede fly og tog så til Dallas i Texas. Siden december forrige år havde jeg regelmæssigt haft kontakt med en fyr, der gik under navnet reyahnke. Det særlige ved ham var, at han havde sin gang på en ranch et eller andet sted her i Texas, og hvor han et par gange om året inviterede sine venner til at komme over og lege. Et par måneder før jeg var taget afsted til USA havde han annonceret en weekend i april, hvor han og vennerne holdt hus på ranchen, og jeg skrev så til ham, om ikke han kunne annoncere sine arrangementer noget tidligere, således at os 'out-Staters' også havde en mulighed for at deltage. Den tyggede han så på et kvarters tid, og spurgte så tilbage, hvad jeg skulle denne weekend? Jo, ikke noget, som sandt var, så kort efter var jeg inviteret med til Texas Bear Round Up, oftest kendt som TBRU. Der var egentlig ikke noget at betænke sig på. Selv om der er mange, som betragter mig som en 'bjørn', og også kan li' mig som sådan, så har jeg i den henseende som oftest selv blot betragtet mig som en ganske almindelig mand. Og selv om jeg mener, at der bør være være noget hår på kroppen af en almindelig mand, så har jeg aldrig følt mig specielt tiltrukket af disse overbegroede og også overvægtige mænd, for ikke at sige direkte fede fyre. Det er jo alt for stor en belastning af en krop at rende rundt med en trecifret vægt, jeg kender det jo selv fra tidligere tider, og man er jo selv den eneste, der er ansvarlig for dette. Vi har jo alle ansvar for vores egen krop. Men jeg havde på fornemmelsen, at en deltagelse i TBRU kunne åbne dørene for mig til, en dag at kunne komme med og deltage i aktiviteterne på ranchen. Få timer efter jeg havde forladt det delvist snedækkede Chicago landede jeg i 26 graders varme i Dallas. Jeg havde aldrig været i Dallas før, men blev hentet i DFW lufthavnen af en af vennerne. Fyren hed Steve og måtte vel have en baggrund som kemiker, da hans alias var c6h5oh1, hvilket skulle være en formel for en eller anden type fenol. Men selv om jeg kom til Dallas kom jeg aldrig rigtig til TBRU, da jeg var mere interesseret i et lære reyahnke nærmere at kende, omend det var lidt grænseoverskridende til at begynde med, da jeg blev gagged og fik ben, krop og håndled bundet med manchetter og kæder, hvorefter jeg fik til opgave at frigøre mig selv. Jeg har nu aldrig været udbryderkonge, for bondage har jo et formål i sig selv. Men så pyt da ... og det tog ikke meget mere end ti minutter før jeg var fri. Men nu havde de heller ikke låst kæderne fast på mig, men de var kun bundet sammen. Vi var otte mand i alt, og til sammen havde vi en stor suite, så i mangel af sengeplads havde jeg tilbudt at jeg blot kunne nøjes med en sleepsack. Så sent om aftenen blev jeg lagt i en dejlig Fetters sleepsack, hvor jeg skulle tilbringe natten.

www.tbru.org

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.