Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. juli 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Two Knotty Boys - Final Workshop! Onsdag, 25.07.12

Her kommende lørdag er der bondage i København igen, og i den anledning vil jeg da lige hive et link frem, der kunne være interessant for bondage-fetischister. Det drejer sig om et link til Two Knotty Boys, en duo, der igennem tolv år har kørt en række undervisningsarrangementer i San Francisco, og med tiden har lagt en stribe undervisningsvideoer ud på nettet, hvori de med stor tydelighed viser, hvordan man binder de enkelte knuder og knob, bindinger der er fælles for alle uanset seksuel orientering. Disse to fyre begyndte i 1999 deres instruktioner i Castlebar venue, men da dette sted lukkede deres playroom året efter måtte de søge andre græsgange, og efterhånden kunne de ses over hele Bay Area. Med tiden har drengene produceret over 100 instruktionsvideoer, og formålet med disse er ikke bare at afmystificere bondage, men også at give instruktion for sikker, funktionel og æstetisk anvendelse af bondage, både i soveværelset og udenfor. Drengene har nu været i aktion i tolv år, og har tilsyneladende fundet det på tide at trække sig tilbage fra opgaven som knob- og knudevejledere, for de varsler på deres hjemmeside, at om halvanden uge, lørdag den 4. august, afholder de deres sidste workshop i San Francisco, en workshop, der bliver afsluttet med et afslutnings- og play party. Hvis jeg selv havde mulighed for at være med der i San Francisco havde jeg nok taget med, da det altid er inspirerende at være med til en bondage workshop, hvor man jo ikke kan undgå at få nogle fif man kan tage med hjem. Men desværre har jeg ikke mulighed for dette, så jeg må nøjes med at følge deres videoer på deres hjemmeside. Og hvis de beslutter sig for, alligevel at organisere flere fremtidige events, kan jeg ikke forestille mig andet end at de vil blive offentliggjort her.
www.knottyboys.com/code/downloads.php

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.