Jeg skrev her den 31. december om min optakt og forberedelse til Nytårsløbet i Fælledparken - men nok mere om optakten til løbet end mine direkte indtryk, så det synes jeg lige jeg bør følge op på nu hvor benene er kommet nogenlunde i orden igen. Jeg havde jo givet dette indlæg den let kryptiske tekst "Godt kæmpet!?", og det er der selvfølgelig også en baggrund for. For under løbet blev det en halv snes gange kommenteret fra nogle af de andre løbere, at det var godt gået. Jeg tænkte først at de bare var i godt nytårshumør og det bare var deres måde at ønske godt nytår på, men som der kom flere løbere der kommenterede det samme lå der nok andre årsager bag, for jeg syntes ikke selv, at jeg løb specielt godt, for efter et par kilometer begyndte min højre fod at hænge igen efter slet ikke at have hængt den første kilometer. Det kunne jo også være at de troede at jeg løb med på halvmarathon'et, hvilket måske for dem kunne forklare mit langsomme tempo, for de kunne jo ikke se, at jeg kun var på den anden omgang, og ikke den tredie, som de måske troede. Jeg ville i givet fald nok have brændt mit lys i begge ender, og det kunne forklare hvorfor de kommenterede mit løb positivt. Men den hængende fod lod jeg mig ikke mærke af, selv om det selvfølgelig var brandirriterende og blot mindede mig om min egen svage krop. Jeg kunne dog bare være glad over, at jeg trods alt havde holdt en kilometers penge uden at foden begyndte at hænge. Måske burde jeg indse, at jeg aldrig får den kommunale genoptræning, som de ellers havde forberedt mig til på hospitalet, så måske jeg skulle besøge min læge og få ham til at skrive en henvisning til en god fysioterapeut. Men trods den slæbende fod, og trods det faktum, at jeg aldrig havde løbet kontinuerligt i mere end 4,73 km i det seneste halve år havde jeg egentlig aldrig været i tvivl om, at jeg ville fortsætte ud på anden runde da jeg nåede tilbage til stadion. Og det gjorde jeg også uden at tænke bevidst på det. Men på vej gennem Rigshospitalet på anden runde vurderede jeg, at jeg kunne holde stort set samme tempo ved at gå, så jeg slog over i gang nu. Og derved fik jeg teknisk set også gennemført min første 10km'er i nyere tid, selv om det selvfølgelig er en skønhedsplet at jeg måtte ned og gå til sidst. Men jeg har tidligere gennemført andre løb, hvor jeg også har gået undervejs, ikke bare Sierre-Zinal, og så længe uret tæller kan det også regnes med som løb. Så jeg fik i tirsdags nået min milestone med at løbe 10 km inden nytår, så måske Griseløbet i slutningen af marts bliver den næste?