Så kom jeg endnu en gang til Dresden for at besøge min ven Andy der. Primært for at besøge ham, men også for at deltage i Dresdens udgave af CSD, som jeg flere gange havde deltaget i i Berlin, og nu var jeg inviteret ned for at opleve denne event i Dresdens version. Men også for at besøge Andy til sin fødselsdag, til hvilket formål han havde taget en uge fri denne gang. Naturligvis havde jeg hele min store rygsæk med, med forskelligt legetøj til de dage vi havde sammen. Så det lå i luften, at det ville blive en god blanding af leg og afslapning, der ville vente mig nede i Dresden. Jeg havde godt nok ikke været en uge hos Andy før, og jeg kunne på sæt og vis have min tvivl om, hvorvidt det økonomisk ville være forsvarligt, at jeg brugte en uge hos ham. Men i det mindste kunne jeg invitere ham på aftensmad på vores sædvanlige café hernede, og ellers måtte vi tage den derfra. I forgårs var vi på en dagtur til Berlin, da Andy havde nogle elektroniske stumper, som ikke kunne fås i Dresden, og derfor måtte han til Berlin. Og når jeg alligevel kunne komme med til Berlin havde jeg faktisk også selv en lille ting, jeg havde sat snuden op efter at købe. For da jeg i påsken havde været hos Heiko i Berlin havde jeg bemærket, at nogen gange havde vi ikke lavet frisk kaffe i stempelkanden, men lavet kaffen på baggrund af frysetørret kaffe. Heiko havde nemlig hogle praktiske portionspakninger med frysetørret kaffe, tørmælk og sukker, som lige passede til et krus kaffe. Og da jeg i de seneste uger ofte havde lavet en kande kaffe om morgenen inden jeg tog til fitness kunne jeg måske lige akkurat nå at nyde et enkelt krus inden jeg måtte tage af sted. Og så var resten af kanden ikke særlig spændende når jeg vendte hjem igen først på eftermiddagen. Men med disse portionspakninger skulle man bare koge lidt vand til et krus, og så var kaffen færdig. Og ikke noget med overskydende rester. Sådan nogle portionspakninger havde jeg aldrig set før derhjemme, omend de enkelte dele jo var meget lette at købe. Men det var praktisk at man kunne købe dem samlet i ét brev. Brevene blev produceret af Jacobs og blev blandt andet solgt i Kaiser's, som jeg fandt ud af var navnet på et supermarked. Så mens Andy kørte på jagt efter sin elektronik holdt jeg skarpt udgik efter en sådan Kaiser's butik. Den første havde godt nok frysetørret kaffe i portionspakninger, men uden sukker og mælk. Men i en anden butik i Østberlin fandt vi den rette vare. En pakke med 10 breve kostede 1,99 euro, så det er selvfølgelig ikke billigt, omend det er praktisk. Så jeg købte fem pakker og tog med hjem til Dresden.