Dagen efter at østrigeren havde brydet med musclechris, fik jeg så endelig min rygsæk flyttet over med en transporter fra lufthavnen. Men at min rygsæk først skulle komme med 28 timers forsinkelse var noget af en streg i regningen, for jeg skulle jo kun være her i 3½ dag, jeg havde forestillet mig at jeg skulle have brydet med fem fyre på de dage jeg var har, og jeg havde jo ikke andet end det tøj jeg havde rejst i. Og jeg kunne jo ikke udelukke, at jeg måske skulle rejse hjem i det samme tøj, hvis sækken slet ikke nåede frem til Athen inden jeg skulle hjem igen. Så selv om jeg jo sagtens kunne bryde i det tøj jeg havde på ville jeg naturligvis hellere bryde i det tøj jeg havde med til samme formål. Michael, som østrigeren hed, var dog kommet til Athen med sin bagage, og jeg kunne da i det mindste låne et par shorts af ham, som jeg kunne bryde i i en snæver vending. Til gengæld benyttede jeg mig straks af lejligheden til at få en brydekamp med ham, når han nu var så venlig at tilbyde mig den. Michael var dog en stor herre, som vejede en snes kilo mere end mig, og selv om han ikke havde den store erfaring, så havde han erfaring nok (og vel især vægt nok) til at lægge mig ned. Men jeg har jo aldrig haft noget imod at bryde med folk, der var tungere end mig, og heller ikke folk med mere erfaring end mig, for jeg er på forhånd indstillet på, at jeg nok ender på ryggen på måtten alligevel. Og med de kraftige fyre behøvede jeg jo ikke være nervøs for, at jeg kom til at lave utilsigtet skade på dem, for det ønskede jeg jo ikke på gode potentielle kammerater.
Og Michael blev ikke den eneste fyr jeg brydede med i dag. Jeg havde jo også aftalt med Yannis, El Greco, at jeg skulle bryde med ham i dag, og han dukkede op på præcist det aftalte tidspunkt. Men da var Michael allerede gået, for han ville naturligvis udnytte besøget i Athen til at se mere end bare Nikos' lejlighed, så han var taget op på Akropolis. Hvilket jeg også egentlig burde gøre når nu jeg var i Grækenland for første gang, men Akropolis ville nok også blive skrevet på to-do listen for kommende besøg. Som bryder var El Greco dog en helt anden type end Michael, for selv om han havde næsten samme størrelse som mig var han noget yngre, stærkere og havde et tempo, der gjorde at han virkede som om han var overalt. Men han kunne sagtens skrue sig ned på mit niveau og var ikke bange for at give mig nogle tips om, hvordan jeg kom videre med brydningen. Så han var faktisk en god læremester. Jeg havde så også læst om hans farlige legscissors, men alligevel skete det flere gange at jeg blev fanget i dem. Og havde selvfølgelig ikke mulighed for at bryde fri af dem, så han kunne bare holde mig fanget med sine ben og langsomt skrue op for sin muskelstyrke indtil jeg uvilkårligt var tvunget til at tappe ud!