I min dagblog for ti år siden var det meget begrænset hvor mange indlæg jeg havde på min blog. Faktisk var det kun ét, hvilket skyldtes, at det meste af juni måned i 2005 gik med at forsøge på at bestige nogle bjergtoppe omkring North-East Rongbuk Glacier. Men det blev ikke til noget, fordi vi, dvs. Jacob Klaris og jeg, ikke engang nåede frem til den planlagte basecamp men måtte nøjes med en nødlejr nede på Rongbuk-gletscheren, hvorfra der var for langt til nogle af de toppe, vi havde planlagt at bestige. Som jeg skrev i min weblog for ti år siden: "Vi fik derfor ikke etableret basislejr så højt som vi gerne ville, men måtte nøjes med at have den liggende i 5840 meters højde, og på grund at det dårlige vejr nåede vi knap nok op på 6000 meter som det højeste. Når det så er sagt skal det også siges at vi fungerede rigtig godt sammen. Jacob og jeg havde ikke på noget tidspunkt problemer med højden, til trods for at basislejren lå en god kilometer over Montblanc-højde..."
Og det skulle også vise sig, at hvis forholdene var de rette, kunne vi sagtens lave noget bjerg sammen. Året efter tog vi nemlig afsted sammen igen, denne gang til Argentina for at bestige Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua. Hvilket skete absolut uden problemer! Vi kom dog aldrig sammen afsted til Himalaya efterfølgende, men havde dog en succesfuld ekspedition til Karakoram, hvor Jacob sammen med Jakob Urth under min ledelse lavede dansk førstebestigning af 8000'eren Gasherbrum 2. Men siden har det været begrænset hvad vi har lavet sammen af store bjergture, og efter jeg blev ramt af blodproppen i 2013 er sådanne ture helt ophørt, og jeg må nøjes med meget mindre udfordrende ture hvis det stadig skal kunne lykkes mig at lave noget. Men ideerne er der stadig, og i takt med at det meget langsomt er begyndt at gå fremad igen begynder de også så småt at kunne blive realistiske. Jeg har ikke planlagt nogle større fysisk udfordrende ture for i år, men jeg lurer dog på, at jeg til sommer næste år vil gøre et forsøg på at bestige Maines højeste bjerg. Ganske vist er det bjerg dog hverken en 8000'er eller en 7000'er, men knap nok 6000 fod højt. Men et sted skal man jo starte (igen)!
Dagblog 31. juli 2005: Goddag og farvel til Himalaya