Og så blev det atter jul igen. Ligesom de to foregående år tilbringer jeg også i år julen sammen med min bror og hans kone Lotte. For både min far og min søster var døde på nuværende tidspunkt og da min mor efterhånden var for gammel til at stå for et sådant julearrangement og jeg ikke længere havde havde en ovn til at stege stegen i var det meget velovervejet at min bror og hans kone havde besluttet at jeg kunne tilbringe juleaften hos dem, så jeg ikke kom til at tilbringe julen alene. Og jeg blev oven i købet kørt til døren da jeg kunne køre med Lotte fra Valby lillejuleaftensdag når hun alligevel skulle hjem fra arbejde. Og det var både hurtigere og hyggeligere end at skulle med regionaltoget fra Køge. I morges skulle vi så over og hilse på hele familien. Hans ældste søn Kim havde inviteret hele den nærmeste familie til morgenmad i hans lejlighed i Næstved, og det var en stor skare. Inklusive partnere og børn blev vi seksten til bords i alt, som selv om jeg i et vist omfang kendte dem alle eller i det mindste havde set dem før vidste jeg ikke hvordan de var beslægtet og kun et fåtal af dem kendte jeg navnet på. Men sådan er det jo i de moderne familier med dine, mine og vores børn. Eksempelvis vidste jeg at min bror havde fem børn, men de var vistnok ikke alle af egen avl, ligesom han også havde en tidligere kone med tilhørende børn fra et tidligere ægteskab. Ved middagstid brød vi op og kørte hjem til Holme-Olstrup. Så kunne vi slappe af par timer hvorefter Lotte gik i gang med anden akt af julemiddagen. Anden havde haft tiden i ovnen dagen forinden og tiden var derfor nu kommet til flæskestegen. Umiddelbart skulle jeg mene at det var en steg for meget når vi kun skulle være seks mand til spisning, men da aftenen gik på hæld var det overraskende, hvor lidt mad der var blevet til overs. Ud over os tre til vi også besøg af Kim igen samt den yngre Nikolaj og dennes kæreste Katrine. De to har tydeligvis gjort sig klart hvori deres fremtid skal ligge. Nikolaj var ansat på et revisionskontor i Nordhavnen og gik næsten altid klædt i skjorte og jakkesæt mens hans kæreste Katrine var under uddannelse til tandlæge. Så de er begge sikret en solid indtægt når det kommer så langt. Måske som et tegn på deres kommende status havde de en flaske 12-års Chivas Regal med til mig, selv om vi ellers ikke er på gave. Personligt vil jeg nok betakke mig for at skulle gå i skjorte og jakkesæt til daglig, selv om jeg måtte indrømme at det klædte ham godt. Efter den luksuøse julemiddag skulle vi i gang med raflebægeret da der her i familien var tradition for, at man hver tog tre billige gaver med og derefter skulle rafle om dem og plukke en gave hver gang man slog en sekser. Hvorefter vi skulle rafle videre et ukendt antal minutter, men nu skulle man blot stjæle en af de andres gaver hver gang man fik en sekser. Og til slut var det tid til risalamanden. Jeg havde selv tre gaver med som jeg havde købt på julemarkedet i Dresden, men jeg havde alligevel fem gaver med hjem ud over en af mine egne. Og tilmed vandt jeg også i år mandelgaven - selv om jeg næsten syntes det var for meget i forhold til hvor lidt jeg havde ydet!