Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. marts 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Fanden hytter sine Lørdag, 16.03.19

Der er godt nok gået valgkamp i danske politik på det sidste, selv om der er tre måneder til der senest skal være folketingsvalg. Lars Løkke har jo trods alt formået at holde sig fast i statsministertaburetten selv om han har måttet klare sig med sin mindretalsregering, takket være en solid understøtning fra Dansk Folkeparti. For DF har jo virkelig taget sig godt betalt for at understøtte Lars Løkke, selv om det måske (og forhåbentlig) har betydet at der skulle sluges nogle kameler. Jeg forestiller mig ikke, at Venstre ønsker at fremstå som så menneskefjendsk som den blå blok gør, men hvad gør man ikke for at bevare statsministerpladsen? Hvis jeg havde været i den situation (og det er jeg heldigvis ikke) ville jeg nok have lidt mere pli og respekt for landets medborgere uanset hudfarve. Men det har Lars Løkke jo tydeligvis ikke, så man kan komme til at tro, at vi her har med en lille skabsracist at gøre. Og hans sammenrend med VLAK-regeringens partnere gør det jo ikke bedre. Liberal Alliance er så blå at de nærmest er ultramarine, så Konservative er måske det eneste parti i den regering, der kan stå inde for flere at de få positive indspark, der trods alt er kommet i regeringens periode. Men der skal altså være valg til Folketinget senest om tre måneder, og det må efterhånden stå klart for de fleste, at VLAK-regeringen står for fald, og det ved Lars Løkke også. Så hvis der skal besluttes noget må man jo hellere sørge for at lave nogle aftaler der forpligter ud over folketingsvalget. Og lave nogle aftaler, der måske kan trække stemmer til ruinerne af regeringen. Et af de lokkemidler som regeringen bruger er at kaste millioner i grams for deres jyske vælgere, vel nok gennemtrumfet fra Dansk Folkeparti. En ny forbindelse over Limfjorden og en ny jernbane fra Vejle til Billund, som 'tilfældigvis' er et af DF-medlemmernes bopæl. Men intet ord om offentlig trafik og noget, der kan gøre transporten lettere her i hovedstaden. Og slet ikke noget klimavenligt! Men det kan vel ikke undre at regeringen satser på at gøre det lettere at bevæge sig rundt i Udkantsdanmark, nu hvor tusindvis af arbejdspladser er blevet forvist dertil. Jeg synes efterhånden nok der trænger til at blive muget ud inde på Borgen!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.