Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. juni 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Brydning med olderguy på Hotel Admiral Søndag 16.06.19

Jeg fik jo ikke brydet mens jeg var i Dresden, men jeg havde trods alt en back-up, da der var en fyr fra England, som havde skrevet til mig om jeg måske havde lyst til at bryde med ham i de dage han var i København til en konference? Selvfølgelig havde jeg da lyst til det, da jeg jo forsøger at benytte mig af alle de bryde-interesserede turister der kommer til København for et par dage. Og han kom til Kastrup i onsdags og fløj tilbage til London i dag. Og jeg havde heldigvis hele kalenderen tom, da jeg jo ikke længere skulle på arbejde eller til Jobcentret, så han kunne bare sige hvornår han havde lyst. I første omgang aftalte vi så at vi skulle mødes i onsdags efter han var checket ind på hotellet, men der gik vi fejl af hinanden, så kunne vi ikke mødes lørdag i stedet, i går? Det kunne vi så, og det blev en rigtig god eftermiddag. Adam, som han hed, var organisator af en gruppe på henved 100 mennesker, som i EU-regi skulle have en konference om telekommunikation. Konferencen var planlagt til at skulle finde sted efter at Storbritannien havde forladt EU, men det blev som bekendt ikke til noget på dette tidspunkt, og det havde givet ham en del uventede udfordringer. Adam var 72 år gammel, og det var da imponerende, at han var frisk på at stå som organisator af sådan en stor konference - og oven i købet vurderede han at han også havde tid til at bryde med mig! Jeg plejer altid at sætte pris på at få en snak med folk jeg ikke har brydet med før, og han havde rigtig meget at fortælle om. Privat boede han i et gammelt hus fra 1818 i Blackheath, uphill fra Greenwich og havde direkte forbindelse til City, så det var nemt nok for ham at komme til centrum. Præcist hvad han lavede fandt jeg aldrig ud af, men han var jævnligt til møder med EU selv om han var brite, og for en stund sad vi og småbrokkedes om det britiske parlament, hvis partier var mere interesserede i at mele deres egen partipolitiske kage end at skabe klarhed for landet. Men til side med politikken, vi skulle jo også bryde, og det var jo derfor jeg var kommet. Trods Adams høje alder var han stadig fit for fight, selv om han for nylig havde lagt boksningen på hylden. Jeg holdt dog lidt igen da jeg ikke ønskede at overbelaste ham unødigt, men fik dog bekræftet at jeg stadig kunne lave nogle gode scissors og bearhugs.


Efter en god match med olderguy på hans værelse
på Hotel Admiral.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.