Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. januar 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Nyt = besværligt Lørdag 16.01.21

Måske jeg har været væk for længe fra nyhederne og muligvis levet i en bobbel, delvist på grund af mine begrænsede økonomiske muligheder i alt for lang tid. Men ved indkøbet af min nye computer blev jeg bekræftet i, at man ikke bare kan undgå problemer ved at købe nyt udstyr. For selv om den gamle computer havde fungeret i tolvethalvt år betød det, som fortalt i foregående weblog, ingenlunde at problemerne var løst - der kom bare nye problemer i stedet. Og computerproblemerne var desværre ikke bare en enlig svale. Jeg kan eksempelvis nævne Rejsekortet, som har givet mange problemer i de få år det har eksisteret, med uigennemskuelige takster, hvilket jeg dog aldrig har haft problemer med, da jeg i mange år havde brugt HTs zonekort som godnatlekture. Men det var da ulige lettere dengang det hele kunne klares med et hak på klippekortet, hvilket også var meget nemmere når man ville have en ven med på rejsen. Hvorimod at tanke rejsekortet op er heldigvis også blevet lettere - man skal bare have et kreditkort, for med sådan et kan man blot bruge rejsekortautomaterne der står på alle stationer. Derimod skal man glemme alt om kontant opladning, for den kan man ikke være sikker på bliver registreret. Eller automatisk optankning, for det kan man kun med et Dankort - og der er banker som bruger MasterCard i stedet for Dankort når man vil have et debetkort. Et andet eksempel er min batteridrevne shaver. Jeg havde ellers haft en udmærket shaver, som jeg uden problemer havde brugt i 25-26 år. Den bruger blot to AA-batterier, og med genopladelige batterier havde jeg strøm til flere år. Det har jeg så også med den nye shaver, som var så 'smart' at have batterierne indbygget - smart indtil batterierne skal skiftes. For det kan ikke umiddelbart lade sig gøre, så alt tyder på at min shaver nu skal skiftes ud efter blot seks år. Så selv om shaveren som sådan fungerer udmærket tyder meget på at den skal kasseres efter kun at have fungeret en fjerdedel af den tid jeg havde den gamle shaver. Fagre nye verden!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.