|
|
Jagten efter nye gamle stoffer i Queer
|
Fredag, 18.04.25
|
Det er ikke meget jeg kommer i biografen for tiden, specielt ikke efter at min avis er ophørt med at bringe den daglige oversigt over, hvilke film der spilles i de lokale biografer, som jo altid har givet mig et indspark om, hvad der var værd at se i den lokale biograf. I stedet har jeg måttet nøjes med de filmanmeldenser, som der heldigvis stadigt bringes i aviserne, for hjemmesiden imdb.com, som jeg ellers altid har brugt som back-up for at se, om filmen var værd at se, eller hvis det var flere dage siden at jeg havde set filmen, nu kræver at man er registreret bruger for at komme ind på siden. Og en sådan film var Queer, som jeg var inde at se tidligere på dagen. Ganske vist var avisens anmeldelse nu en uge gammel, og jeg kunne have min tvivl om, hvorvidt den nu var værd at bruge en aften på. Men da min kammerat Silver ringede til mig i formiddags og spurgte, om ikke vi skulle gå i biografen sammen og se den film og jeg ikke havde andre planer for dagen lod jeg mig let overtale, da jeg var hidlokket af titlen Queer og hovedpersonen Daniel Craigs tidligere eskapader i rollen som James Bond. Så om eftermiddagen mødtes vi i Grand i Mikkel Bryggers Gade. Der var dog ikke meget action i filmen Queer, en film, der mestendels udspiller sig i efterkrigstidens Mexico i 50'erne. Craig spiller her den midaldrende amerikaner Lee, som er en tidligere soldat og som viser sig at være afhængig af heroin. Han forfølger rygterne om, at et stammefolk i Sydamerika skulle have kendskab til et særligt rusmiddel, som han gerne vil prøve. Lee føler sig dog temmelig ensom der i Mexico, og han falder for Eugene, en yngre studerende, som han godt kunne have lyst til at opbygge et forhold til. Lee har sådan set penge nok, så han inviterer Eugene med på jagten efter dette hemmelige rusmiddel. Denne jagt fører dem til den colombianske jungle, hvor de får kontakt med den kvindelige medicinmand, som godt vidste hvordan man kunne frembringe denne rus, som de dermed fik mulighed for at prøve - men uden at det gav det ønskede udbytte. Det var derfor en lidt tvivlsom oplevelse at se denne film. Silver syntes det var en lidt underlig film mens jeg syntes der manglede en efterskrift, som om filmen sluttede for pludseligt. Måske Daniel Craig skulle være blevet i rollen som James Bond.
 
 
 
Queer
|
|