Navigation:    
Start  >  Blog 
> 24. april 2025
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Årets sidste aktionærmøde Torsdag, 24.04.25

I dag deltog jeg i det sidste af den lange række af generalforsamlinger, som jeg som dansk aktionær umiddelbart havde mulighed for at deltage i, og det var mødet med Tivoli i deres egen koncertsal - og det var det eneste møde hvor jeg ikke var ligesindet med Erik, da han ikke var aktionær i det foretagende. Så jeg havde naturligvis inviteret ham med til mødet, for et aktionærmøde uden Erik vil jo ikke rigtigt være det samme. Ved indgangen til koncertsalen fik vi alle udleveret en goodiebag fra et par af havens sponsorer, som var Cakenhagen, der leverede en sprød og lækker tørkage, en kvart liter æblejuice fra Nimb og en pose mandler af ukendt herkomst. Men denne gang var der dog ikke en pose blomsterfrø i den goodiebag, som der havde været det i det foregående år. Som det foregående år blev generalforsamlingen også indledt med musik, og det var Tivoligarden, der forrige år kunne fejre 180 års jubilæum og fik æren af at slå tonen an. Jeg må sige, at Tivoli gør godt brug af de muligheder de har for at præsentere sig og deres egen matrikel! Efter tre musikstykker defilerede garden ud og overlod os andre til det mere seriøse. Tivoli havde i 2024-sæsonen haft et godt resultat med 4,25 millioner besøgende, hvilket gav sig udslag i et rekordresultat med en omsætning på over 1,4 milliarder kroner og et resultat før skat på over 150 milioner. Tivoli A/S’ resultat efter skat for 2024 blev et overskud på 123,6 mio. kr. mod 86,3 mio. kr. i 2023, og bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at der udloddes et udbytte for regnskabsåret på 25% af årets resultat efter skat, svarende til 30,9 mio. kr. Aktionærer med flere end 100 aktier kan få et Tivolikort, hvortil man kan medtage 1 gæst. Der var dog en aktionær der stillede forslag om, at aktionærer med 50 aktier kan få et tilsvarende Tivolikort, blot uden adgang for ekstra gæst, hvilket dog blev nedstemt. Således kunne alle gæster efter aktionærmødet få udleveret en kransekage og et glas champagne - stil var der over det. Det var så hvad der var af forplejning, men Erik og jeg havde nu lyst til en gang aftensmad inden vi takkede af, og gik derfor på den italienske resaurant Mazzoli's, hvor jeg bestilte årets første Aperol Spritz til os inden vi fortsatte til de varme retter.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.