Ture i 90'erne

[23-10-1990] - Efter at jeg i 1988 havde gennemført min første trekkingtur i Nepals bjerge og året efter fik lavet den første danske vinterbestigning af Aiguille Verte i Montblanc-området var det indlysende at jeg havde mod på noget større. Jeg havde planlagt at lave en ekspedition til Baruntse i 1990, og måske kunne jeg derved komme med på den danske Dhaulagiri-ekspedition, som skulle finde sted i 1991 - men min planlagte Baruntse-ekspedition blev aflyst på grund af manglende opbakning. I stedet tog jeg på en seks-ugers solotur til Nepal i eftermonsunen 1990, hvor jeg havde sat mig for at bestige den 6000'er som var gledet mig af hænde to år tidligere. Det blev dog mere end det. For selv om dette mest var en soloekspedition gjorde jeg alligevel et forsøg på at bestige Mera Peak, som var det højeste bjerg i Nepal, som man kunne bestige uden at skulle have en særlig ekspeditions-tilladelse. Og ved den lejlighed besteg jeg centraltoppen, som endnu ikke havde haft danske bestigere.
Se mere på Førstebestigning af Mera C

Næste