Navigation: Quicklink   
Start  >  Nyheder  > 13. februar 2001
 
 Opdateret 08-05-01  
Ötztal

13. feb. 2001. ViaAlpina i betaudgave.
  Efter hidtil at have været henvist til forskellige gratis hjemmesider som Yahoo og Geocities, med de deraf følgende påtvungne bannerreklamer, har jeg endelig besluttet mig for at få oprettet mit eget domæne her på viaalpina.dk. Det er selvfølgelig hensigten at jeg her vil samle alle mine informationer om bjerge og bjergbestigning, og jeg er helt på det rene med, at det vil blive en langsommelig og tidskrævende affære at bygge siden op. Det er jo temmelig vigtigt at strukturen er i orden fra starten, og der vil derfor gå nogen tid før jeg kan uploade de første sider om dette emne. Jeg har endnu ikke et design på plads til en startside, men for at opnå erfaringer med, hvordan hjemmesiden fungerer på webhotellet har jeg oprettet denne beta. De første sider har jeg således uploaded i dag og vedrører et af de kommende faste indslag på siden, nemlig et månedligt galleri med fotos fra mine forskellige ture. Her i februar måned omhandler galleriet en bestigning af Nadelhorn, og disse billeder har tidligere været at finde på min Yahoo hjemmeside.
Februar måneds galleri:  Bestigning af Nadelhorn