Navigation: Quicklink   
Start  >  Nyheder  > 21. april 2006
 
 Uploaded 21-04-06  
Ötztal

Seneste nyheder:

21. april 2006 ViaAlpina skifter server.
  Efter at have ligget på Golden Planets webhotel i over fem år er tiden nu inde til at skifte platform. Udviklingen i de seneste år har gjort at det i dag er meget billigere at have ViaAlpina liggende på et af de nye webhoteller, fremfor det hidtidige. At flytte webhotel er noget jeg har overvejet i lang tid, men i dag blev beslutningen endeligt taget, idet Golden Planet lukkede for adgangen til ViaAlpina på grund af manglende betaling af kvartalsregningen fra min side. Hvilket er rimeligt nok, men det gjorde også at jeg erfarede, at jeg på B-One kan få otte gange så meget serverplads til mindre end en tiendedel af, hvad jeg betaler om året til Golden Planet.
Det pludselige skift af webhotel betyder dog desværre, at ViaAlpina vil være ude af drift i en mindre periode indtil jeg får DK-Hostmaster til at re-delegere domænenavnet og selv får flyttet de 5.032 filer jeg i øjeblikket har liggende her på sitet. Knap halvdelen er billedfiler der forholdsvis let kan flyttes, men hvad de 2.771 tekstfiler angår benytter jeg mig af lejligheden til at få ryddet op i direktorierne. I stedet for at flytte samtlige filer konverterer jeg den offline-version jeg har liggende på min egen pc til den kommende online-version, hvilket dog betyder at URL-henvisningerne på samtlige filer skal ændres, og ved samme lejlighed retter jeg det tidligere meget brugte navn VIAALPINA til det mere korrekte ViaAlpina - på den måde burde det også være lettere at adskille spam fra den ægte vare.
For ikke at der skal gå for lang tid udskyder jeg tilretningen af mine gallerier frem til og med 2004 samt mine blogs frem til og med 2005 til anden omgang, hvorefter der kun resterer 1.345 filer der skal tilrettes. Jeg forventer, at denne første omgang vil være tilrettet og uploaded ved udgangen af måneden, og at hele sitet vil være oppe og køre igen i løbet af maj.



  Tidligere nyhedsbreve:
25. marts 2006 Tre nye gallerier - plus et.
2005 Nyhedsbreve 2005.