Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 1. december 2007
 
 Uploaded 01-12-07  

Seneste nyheder:

1. december 2007 Indskrænkning i tilgangen til ældre billeder
  En væsentlig del af indholdet på dette site er de informationer jeg lægger ud om forskellige bjerge og områder jeg har besøgt gennem tiderne, og her er det min generelle hensigt at supplere disse informationer med billeder fra mit righoldige billedarkiv. Imidlertid er der nu sket en kraftig indskrænkning i brugen af mine ældre billeder, idet jeg for tiden ikke har mulighed for at scanne dias ind. Siden jeg påbegyndte denne side i år 2000 har jeg scannet dias ind fra mit arkiv, først ved brug af en almindelig flatbed-scanner på mit tidligere arbejde i Vallensbæk, og i de seneste år via diascanneren i Dansk Bjergklub. Men denne mulighed eksisterer ikke for tiden, idet en idiot har hacket den computer, og måske hentet vira ned, således at den ikke længere kan anvendes, og jeg derfor ikke kan scanne mine gamle dias ind. Ganske vist har jeg i dag digitalkamera, men billederne herfra rækker kun godt fire år tilbage i tiden, og skal jeg længere tilbage skal jeg kigge i mit dia-arkiv med henved 20.000 billeder. Her i første omgang får det primært indflydelse på mit månedlige udvalg af billeder til mit Galleri, hvor jeg har bragt mange billeder fra mine spændende ture i 80'erne og 90'erne, men det er der indtil videre sat en stopper for, hvorfor jeg fremover er henvist til, kun at bringe billeder fra 2003 og senere i Galleriet.
Således er november måneds galleri endnu et udvalg af helt aktuelle billeder. I oktober bragte jeg en stribe helt friske billeder fra min nys afviklede tur til Japan, og her i november har jeg taget fat på mine billeder fra en dagtur til Verdon i efterårsferien, en tur med stejle klipper, flotte efterårsfarver og usædvanlig pænt vejr.
November måneds galleri:  Efterår i Verdon



  Tidligere nyhedsbreve:
28. oktober 2007 Oktober måneds galleri: Øsregn over Yake-dake
31. august 2007 August måneds galleri: Festigrat efter snestormen
31. juli 2007 Juli måneds galleri: På forbudt område
23. juni 2007 Juni måneds galleri: Treppensteingrat
31. maj 2007 Maj måneds galleri: Vandring gennem tre len
30. april 2007 ViaAlpina udvider: Nu også bjerginfo fra Østrig !
31. marts 2007 Marts måneds galleri: Påske på Lagginhorn
23. februar 2007 Februar måneds galleri: En vinternat i Gribskov
30. januar 2007 Januar måneds galleri: Tørstens dal
2006 Nyhedsbreve 2006.