Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 2. marts 2011
 
 Uploaded 02-03-11  

Seneste nyheder:

2. marts 2011 Et spadestik i Rom
  Ganske vist er det i øjeblikket marts 2011, men alligevel er det månedens galleri for februar, som jeg præsenterer her på denne side. Årsagen er, at temaet for februars galleri er min netop afviklede tur til Rom, som jeg først kom hjem fra om aftenen den 28. februar. Og de billeder jeg har udvalgt er fra en række stikprøver gennem Italiens historie, som jeg oplevede det på en halvdags travetur frem til banegården, hvorfra jeg med toget skulle ud i lufthavnen, så de billeder jeg har her i dette galleri er faktisk blevet knipset allerede i forgårs. Hvilket er uhørt friske billeder, da der oftere går mere end mindre end et år før de billeder jeg tager når frem til mine gallerier her på ViaAlpina.
Turen til Rom var egentlig bare et par møder, som jeg skulle ned og deltage i for Klatreforbundet, men da jeg aldrig havde været i Rom før havde jeg lagt en ekstra dag oveni, for også at få et førstehåndsindtryk af denne by, også kendt som 'den evige Stad'. Og det var nogle ganske positive indtryk jeg havde med hjem fra Rom, så disse billeder bliver ikke de sidste fotos jeg har derfra, da jeg allerede på nuværende tidspunkt har billeder nok fra Peterskirken til at lave et galleri herom på et senere tidspunkt
Men lige nu må I i første omgang nøjes med dette lille udsnit af Roms historie, som set gennem udvalgte bygninger mellem Peterspladsen og Roma Termini.
Februar måneds galleri:  Den evige stad



  Tidligere nyhedsbreve:
30. januar 2011 Ekspedition til Mercedario
2010 Nyhedsbreve 2010.