Navigation: Quicklink   
Start  >  Ekspeditioner  >  Alpblog 2001 
> 12. jul. 2001
   

  Endnu en bivuaktur Torsdag, 12.07.01

Allan kom ikke som aftalt i tirsdags, og der var heller ikke nogen meddelelser fra ham på emailen. Så derfor hverken Barrhorn eller Brunegghorn i denne omgang, da jeg havde brugt opstigningsdagen i tirsdags i Zermatt i stedet. Men op kom vi da. Kunne jeg ikke lave en tredages kunne jeg blot lave en todages i stedet, og det blev så endnu en bivuaktur, denne gang til Schatzplatte på den modsatte side af dalen. En temmelig eksponeret og ikke særlig frekventeret sti fører op til en ensomt beliggende hytte for foden af Schaligletscher, og da Allan med et døgns forsinkelse alligevel havde fundet vej til Randa kunne han meget passende også tage med. Desværre tillod skyerne ikke de flotte udsigter om morgenen, og Weisshorn gemte sig i skyerne hele tiden. Men under nedstigningen lettede skyerne endelig, og fra Schaliberg havde vi en eminent udsigt op og ned gennem Mattertal og til bjergene på dalens østside. Schaliberg ligger kun knap 600m over Randa, og er man netop kommet hertil og ønsker at se hvordan landet (og sneen) ligger, kan Schaliberg hermed varmt anbefales.

Foregående     Næste