I første halvdel af det 20. århundrede blev Täschhorn næsten udelukkende besteget med udgangspunkt i Kin her ovenfor Randa. Normalvejen på dette tidspunkt forløb op over NW-flanken, der dengang var dækket af en stor gletscherflanke, præcis som det stadig er tilfældet med den lidt højere Dom. Så da der i 1900 blev bygget en hytte på Kin var det indlysende at denne blev benyttet som et højtliggende udgangspunkt for bestigning af Täschhorn. Men senere ændrede tingene sig. Gletscheren trak sig tilbage, og da Täschhütte blev bygget ovenfor Täschalp i 1945 gav det mulighed for en noget lettere adgang til Mischabeljoch, hvorfra man kunne bestige Täschhorn ad SE-graten. Denne grat vandt nu stigende betydning, og da der i 1966 endvidere blev opført et bivuakskur i Mischabeljoch var der ikke længere nogen tvivl: SE-graten var den nye normalvej på Täschhorn. For Kinhütte var dette nådesstødet, da der ud over Täschhorn kun var to-tre inferiøre toppe at bestige herfra. Kort efter lukkede hytten, og den blev solgt til kraftværksselskabet Grande Dixence, som i en periode brugte den som mandskabsbarak under bygningen af opfangsbækkenet og vandledningen under Kingletscher. Efter endt brug blev den videresolgt til to bjergførere i Täsch, som dog ikke anvendte hytten videre, hvorefter bygningen i stigende grad forfaldt. Endelig i 1996 blev hytten solgt til Viktor Imboden i Täsch, som efter at have indhentet de nødvendige tilladelser gik i gang med at genopføre hytten i bedste walliser håndværksmæssig tradition. Og her til middag blev den nye hytte indviet, som det sig hør og bør, af den lokale præst. Selv borgmesteren i Randa var fløjet op her for at deltage i indvielsen. Samt to danskere, der behørigt var ankommet til fods. Efter indvielsen var der raclette ad libitum, og både hytte og terrasse var propfyldt. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet kan svare sig. Täschhorn er stadig ikke blevet lettere fra Kin, og de vandrere som Imboden bør satse på vandrer forbi nede på Tour de Monte Rosa og er næppe til sinds at vandre yderligere en times opstigning. Som jeg ser det, er den eneste chance for kunder i større omfang, at etablere en klettergarten bag hytten. Med fem minutters gang til en flere hundrede meter høj klippevæg er potentialet enormt. Indtil det sker kan jeg kun sige: Held og lykke!