|
Det var rart at slippe for vrimlen i Breithornpass. Nu hvor de første svævebaner var kommet op var der en evindelig kommen og gåen af turister, og bergschrunden var det nåleøje alle kamelerne skulle igennem. Hernede på Verragletscheren havde vi det hele for os selv og kunne beundre Breithorns majestætiske kilometerlange kam. Pollux var vort mål, men netop som vi nærmede os Schwarztor og begyndte at kigge efter indstigningen til Pollux, kom et uvejr op fra Italien og piskede sne og hagl mod os. Sigten forsvandt, og med den lysten til at bestige Pollux. Nu ville vi i stedet satse på at nøjes med Castor, og det lykkedes os at finde frem til indstigningen efter at have været ved at gå vild på Verragletscheren. Her forsvandt uvejret så pludselig som det var kommet, og solen bagte. Den stejle W-flanke som danner opstigningen var ret vanskelig, da det var blankis dækket af et tykt lag pulversne, og det gik kun langsomt frem. Til sidst nåede vi dog topgraten - og en sky kom over os, så forholdene på toppen var en gentagelse af succesen på Breithorn, blot med den forskel at toppen her var noget smallere.
|
Guide Castor
