|
I oktober var der traditionen tro generalforsamling i UIAA, og idet den foregik i Berchtesgaden i Bayern havde jeg fået mulighed til at tage med bjergklubbens formand Jan Bønding til Berchtesgaden. Det var lykkedes mig at overtale ham til at blive nogle ekstra dage, således at vi også havde mulighed for at få en top med hjemmefra, og jeg havde udvalgt Neue Traunsteiner Hütte i Reiter Alpe som et passende udgangspunkt for to ture i Berchtesgadener Alpen. Inden da havde den portugisiske delegerede José Basto sluttet sig til os, så vi var tre der gennem tåge og nysne steg op til hytten, hvor vi var de eneste overnattende gæster. Jeg havde oprindeligt haft til tanke at lave en enkelt lille top om eftermiddagen, men var kommet bort fra det da det havde været temmelig slidsomt at stige op til hytten. Ud på eftermiddagen bragte José dog forslaget frem igen, og jeg var klar til at lave et forsøg på hyttens nærmeste bjerg Grosser Weitschartenkopf, mens Jan meldte pas. Så det blev kun José og mig der tog på bjergtur denne eftermiddag. Normalt er Grosser Weitschartenkopf et ganske let bjerg, men ikke når der ligger en halv meter sne, og vi måtte skiftes til at finde vej og træde spor op over flanken. En halv time før toppen klarede det pludseligt op og vi kom fri af skyerne, og det gav forhåbning om at nå op og se solnedgangen fra toppen. Desværre, jeg kom lige akkurat et minut for sent til at se det sidste af solnedgangen. Men ikke for sent til til at nyde udsigten over bjergmassiverne der stod som øer i et hav af skyer. Det blev dog hurtigt mørkt så vi måtte hurtigt ned igen. Havde vi haft svært ved at finde vej op var det endnu sværere nu hvor solen var gået ned, og da vi dykkede ned i det tætte skylag måtte vi nærmest føle os frem. Jeg var derfor glad da vi til sidst kunne skimte hyttens projektør gennem tågen.
|
Galleri: Over skyerne
