|
Når man er så heldig at bo i München er der ikke langt til Alperne, men da det efterhånden var tyve år siden jeg havde lavet min første bestigning sammen med Christoph sker det jo at det drypper lidt på degnen når det regner på præsten. Så da jeg i månedsskiftet oktober-november besøgte Christoph for en weekend var det indlysende at vi skulle lave en lille bjergtur sammen. Valget faldt på Mangfallgebirge, hvor vi kunne lave en dobbelt bestigning af Halserspitz og Blaubergschneid og alligevel kunne nå at være tilbage i München igen samme aften. Tidligt om morgenen tog vi det første morgentog mod Tegernsee og skiftede her til bus til Wildbad Kreuth. Foran os stod over tusind højdemeter for at nå frem til toppen af Halserspitz, og da vi havde ni timer til at afvikle hele vort program var det bare om at komme i gang. Stien var til at begynde med god, men snart overså vi vistnok en markering, endte i et blindt pas og måtte kravle uden sti op gennem den stejle skovklædte grat før vi kunne fange stien længere oppe. Ved Stangenhäusl kom vi nogenlunde fri af skoven og kunne nu se nordgraten foran os, den rute vi skulle stige op. Ruten var ikke specielt vanskelig, omend vi et enkelt sted måtte have hænderne op af lommerne for at scramble op over et stejlt stykke, til gengæld var der en eminent udsigt til begge sider, det var nærmest som en himmelstige som førte op mod Halserspitz. Graten mundede ud ved foden af topvæggen, som vi måtte omgå til højre så vi kunne nå frem til højeste punkt, lige på grænsen mellem Tyskland og Østrig. Vi kunne dog ikke nyde toppen så længe, for vi havde jo kun lavet det første ben i trekanten.
|
Galleri: Dagtur til Mangfallgebirge
