|
Watzmann er efter manges opfattelse det mest imponerende af de tyske bjerge, mere imponerende end Tysklands højeste bjerg Zugspitze, og især i Berchtesgaden er man stolt over dette smukke bjerg. Således var jeg også, da jeg i 1982 så bjerget for første gang, men der skulle gå 12 år før jeg selv havde mulighed for at bestige bjerget. Naturligvis skete det sammen med min gamle klatremakker Christoph, for med ham kan alle bjerge bestiges. Selvfølgelig kunne vi jo ikke nøjes med blot at bestige Watzmann; vi måtte have hele overskridningen med, hvilket jo netop er den der karakteriserer bjerget. Så sammen med Kirsten steg Christoph og jeg på den første dag i oktober op til Watzmannhaus ved starten af den egentlige nordgrat. Vi havde regnet med at have hytten for os selv, men havde ikke indkalkuleret genforeningsfridagen, så hytten blev nærmest fyldt til bristepunktet inden dagen var omme. Vi var derfor omkring hundrede klatrere, der den følgende dag ved morgengry forlod hytten, og i en lang karavane steg op mod Hocheck, der er første top på den lange grat som Watzmann danner. Det var en fin tur op, omend jeg nok havde regnet med at ruten var noget vanskeligere, idet man stort set kunne gå op med hænderne i lommen. Men det var for så vidt også godt nok, for det betød at over halvdelen af de andre bestigere vendte her inden det blev for svært, for nu havde de jo fået både udsigten og en top med hjem.
|
Galleri: Overskridning af Watzmann
