|
Vi havde ikke haft særlig meget held med vore bestigninger her i Iran. Først havde vi måttet opgive Sabalan fordi vi blev sat af i den forkerte dal, dernæst valgte vi at droppe Damavand på grund af vanskelige sneforhold på bjerget, og da vi så i vores kvide tog her til Isfahan for at bestige Zardkouh løb også den tur i vasken, da vi aldrig fik kontakt med fyren i Shahr-e Kord som skulle føre os ind til de rette bjerge. Vi var med andre ord strandet her i Isfahan. Men kunne vi ikke lave et stort bjerg kunne vi da altid lave et lille et. Allerede da jeg året før var i Isfahan havde jeg bemærket et meget markant bjerg uden for byen, som kunne ses fra næsten overalt i byen. Det kunne da være meget sjovt at forsøge at komme derop, og efter at have researchet på, hvad bjerget hed og hvordan man kom derud hyrede vi en taxa for en halv dag og kørte så tæt på vi kunne. Vi blev sat at ved en folkepark, en slags zoologisk have og troede først vi havde misforstået hinanden, men nej, den var god nok. Vi skulle blot gennem denne folkepark, og på bagsiden førte en grusvej op mod bjerget. Vejen førte op i passet for foden af SE-graten, og herefter var det blot at scramble op over SE-graten. Graten var ikke særlig svær, men til tider ganske luftig, og efter en time nåede vi dobbelttoppen, hvor vi for en sikkerheds skyld besteg begge toppe. Udsigten over Isfahan var simpelt hen fantastisk, og det var overraskende at se hvor stor byen rent faktisk var. Så selv om det var et lille bjerg var det nu alligevel en god bestigning.
|
Guide Kouh Soffeh
