Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Nordend
 Opdateret 10-09-04  

NORDEND    4609m
   Facts om Nordend:
Område:Walliser Alpen, Schweiz/Italien
Dato:24. juli 1985 (23.-25. juli)
Rute:S-graten fra Zermatt (1598m) via Gornergletscher, Obere Platte og Silbersattel. Nedstigning samme vej til Gornergletscher, herfra over Riffelalp ned til Zermatt.
Tid:7h+6h op, 10h+1½h ned (2x25 km)
Vejr:Skyfrit og lunt, god sigt.
Makker:Christoph Balz Herunder:
Signalkuppe, Zumsteinspitze, Nordend    og Liskamm set fra Strahlhorn (4190m) den 14.07.85
Andet:Bivuak ved Obere Plattje (3260m) under opturen og på
Riffelalp (2310m) under nedturen.
Guide:SAC Walliser Alpen bind 4

Efter vore forudgående ture fra Allalinpass havde vi lige netop tid til en tur mere, og efter at have overvejet Dent Blanche en stund enedes vi om Nordend, som vi havde udeladt da vi var oppe i det område forrige år. Vel akklimatiserede ville vi lave turen med let oppakning og regnede med at bruge to dage. Vejen over Gornergletscheren kendte vi ganske godt, og om aftenen nåede vi vores planlagte bivuakplads ved Obere Plattje, en fantastisk plads ved gletscherkanten med udsigt over bjerg og dal. Vel udhvilede startede vi næste morgen med at gå 800hm nonstop og overhalede en lang karavane af folk på vej mod Dufourspitze. Nordend havde vi derimod for os selv. Efter et ganske spektakulært isbrud i 4300m og en iset grat over Silbersattel nåede vi toppen ved middagstid til en fantastisk sigt østpå og vindstille. Vi blev der tre timer inden vi steg ned igen. Kort før Obere Plattje måtte vi lave en mindre redningsaktion da seks reblag var gået vild på gletscheren og måtte reddes i land. Det forsinkede os dog så meget at vi var en time for sent og ikke kunne nå nedstigningen over Gornergletscheren. I stedet måtte vi så over Riffelalp, men da månen ved midnatstid gik ned måtte vi af nød lave endnu en bivuak.



Nordend N-flanke; ruten forløber over gletscheren umiddelbart bag gratkanten, set fra Strahlhorn (N). Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra bivuakken ved Obere Plattje over Monte Rosa-Gletscher og Silbersattel til Nordend.


Interne links:

Guide Nordend
Monte Rosa-Hütte
Galleri: Bivuakering i bjergene
Eksterne links:

Dansk Bjergklub