|
Efter mit succesfulde indtog i Wallis forrige sommer ville jeg forsøge at gentage eksperimentet i år. Som fortræningstur havde jeg tænkt mig at lave en vandretur fra St. Bernhardpasset til Zermatt hvor jeg skulle møde Christoph, og som indledning til denne vandretur ville jeg vende tilbage til det område, hvor jeg to år tidligere havde lavet min lange 4-pas overskridning. Midt mellem de fire pas hævede Pointe de Drône sig og lovede en fortrinlig udsigt til alle sider. Det var dog noget tidligere på året end dengang, og der lå væsentligt mere sne. Jeg nåede op til stien, som førte op til Col de Chevaux, men jeg nåede ikke langt før stien var spærret af sne hvor den krydsede en couloir. I stedet fortsatte jeg op langs couloiren, og nåede graten halvvejs oppe. Indtil nu havde jeg overhovedet ikke set nogen spor, og troede næsten jeg kunne lave årets første bestigning af bjerget, men oppe fra graten kunne jeg se to mand på vej ned. Slået på målstregen. Udsigten var der dog ikke noget i vejen med; trods en del skyer kunne man se det meste af Montblancmassivet på den anden side af Val Ferret. Tour Noir var kraftigt snelagt, men på et tidspunkt måtte jeg vel atter forsøge mig på den.
|
Dansk Bjergklub
