|
Efter den vellykkede opdagelsestur til Fenestral-området nord for Martigny fandt jeg tiden inde til at se om ikke det trods den megen sne i højden skulle være muligt alligevel at lave en 3000'er. Jeg ville dog fortsat udnytte muligheden at lære nye områder at kende og foreslog derfor at tage til Evolène i Val d'Hérens. Her kunne vi vælge mellem Becs de Bosson og Sasseneire, og selv om jeg havde min egen personlige favorit i Sasseneire overlod jeg det til Allan at vælge hvilken top vi skulle give os i kast med. Allans valg faldt på Becs de Bosson, og selv om jeg kunne have min tvivl om Allans mulighed for at komme op over Becs de Bossons kalkklipper hvis der lå sne, var jeg med på forslaget. Vi ville lave turen som en hygge-bivuaktur, og efter en flot opstigning gennem en solbeskinnet og efterårsfarvet skov lavede vi bivuak under Pas de Lona. Næste dag var vejret tungt, men vi steg alligevel op til passet og fortsatte videre mod Becs de Bosson. En halv time senere stødte vi ganske uventet på en hytte, der sågar var åben og med gang i brændeovnen. Vi var de eneste besøgende, og da hytteværten hørte om vort ærinde sagde han straks at vi ikke kunne lave Becs de Bosson nu, da det ville være alt for farligt på grund af de tilsneede klipper. Jeg gik dog ud og kiggede på det, og i mellemtiden var de to Becs forsvundet i skyerne. I stedet fik jeg øje på Pointe de Tsavolire som så meget lokkende ud, med en sort og hvid side, næsten som Adlerhorn fra Zermatt, så inden længe var vi på vej mod denne alternative top. Det lykkedes os således alligevel at få et bjerg med hjem - mit første fra Evolène.
|
Guide Pointe de Tsavolire
