|
Efter at have steget hele vejen ned over Gornergletscheren dagen før havde det været meningen at vi ville bruge denne sidste dag i bjergene til at sove ud i, men da solen kom frem bag bjerget og gjorde mit telt til en finsk sauna måtte jeg lige lukke op for at få noget frisk, kølig luft, og når man så ser at der ingen sky er på den blå himmel lader man sig alligevel lokke ud af soveposens varme dyb. Om eftermiddagen skulle vi have vandret ned til Zermatt, men da der øjensynligt var stemning for at blive endnu en nat her, kunne jeg lige så godt bruge tiden fornuftigt, og sammen med Christoph gik jeg op på Riffelhorn. Ruten gik ad kanten mod Gornergletscheren op over tre store trin. Det viste sig at være ret let, kun de tre trin var egentlig klatring, med hver en reblængde, og terrænet imellem var simpelt hen vandring. Det var dog en lækker fast klippe, det meste af det, og det ville rigtig være en nydelse at klatre det, hvis ikke det var fordi vi var belemrede med vore klodsede dobbeltstøvler. Et par små frække ville lige være sagen, men dem måtte vi tænke os til. Det sidste trin var en 20m høj, åben kamin der snævrede ind 4-5m oppe. Med frække kunne man blot bridge op, men der var ingen trin til et par Ultra'er, så efter flere forsøg måtte jeg til slut helt ind i kamingrunden der var akavet og noget overhængende, men som havde masser af bombegreb. Ti meter fra udstigningen nåede vi det højeste punkt - toppen.
|
Dansk Bjergklub
