|
Ved halvfiretiden forlod jeg hytten, denne gang i den stik modsatte retning: mod Schwarzhorn, en top, som trods det at den lå lavere end hytten alligevel virkede imponerende. Men det var nu også den næsthøjeste top i den bjergkæde. Jeg fulgte stien ned mod Hohtürli som jeg passerede venstre om. Da jeg havde passeret de sidste tårne løb jeg overraskende nok på en markeret sti som førte op i passet mod Schwarzhorn. Bestigningen forløb således uden problemer; kun da jeg skulle passere gennem et par slugter under passet var det lidt ubehageligt op over de stejle skrænter af løst kalk. Tre kvarter efter jeg forhold hytten nåede jeg toppen; for en gangs skyld en top jeg kunne nå, men dette var nu også en ren vandretop. Hvor dybt kan man synke? Ti minutter før jeg nåede toppen kogte skyerne i dalen op til mig, så der var ikke megen sigt - kun en stump af en grat her, en stump bjerg der, men alligevel ganske interessant sådan at se skyerne bevæge sig om toppen. Efter en halv time på toppen gik jeg atter tilbage mod hytten.
|
Dansk Bjergklub
