Da jeg året før dannede makkerpar med Christoph betød det også at en del af mine klatreaktiviteter flyttede fra Braunschweig til Ruhrdistriktet, og da Flemming, min klatremakker fra Kullen, var begyndt at lægge klatringen på hylden, betød det uvilkårligt en kraftig nedgang i min klippeklatring. Den første danske indendørs klatrevæg blev åbnet i Nordhavnen, men selv om jeg besøgte stedet flere gange fandt jeg hurtigt ud af, at indendørs klatring ikke var mig. Jeg skulle have rum og helst bjerge omkring mig.

Det var sommerferien i Alperne som blev omdrejningspunktet for mine aktiviteter, og denne sommer prøvede jeg noget nyt med Christoph, nemlig i bedste ekspeditionsstil at lægge en standlejr højt oppe i bjergene, hvorfra vi kunne bestige en række interessante bjerge. Vi lagde os således en lille uges tid i Allalinpass, og den mest spændende tur var nok et genbesøg af Rimpfischhorn, hvor vi denne gang besteg bjerget ad nordgraten, som indbefatter en del reel klippeklatring.

Men vi nøjedes dog ikke med det, men havde også en lille, hyggelig tur på Unter Gabelhorn. Vi havde udset os en linie som ikke var beskrevet i guidebogen, og tænkte at det måtte vi hellere tage os af, hvilket gav en interessant klatring over et par markante tårne. Men denne rute vil aldrig blive gentaget, for da Christoph året efter kom tilbage og ville klatre ruten en gang til, var det ene af tårnene forsvundet!