|
Efter tre vellykkede bestigninger manglede vi nu kun en for at have målet fuldt, nemlig nordgraten på Rimpfischhorn, en klassiker af sin art, men også den sværeste af de ruter vi havde planlagt. Jeg var yderst skeptisk for mulighederne for at gennemføre turen, men efter en del vægelsindethed fik Christoph mig overtalt til at tage afsted. Første hurdle var at omgå den store gendarm i 4100m. Bedste mulighed var venstre om, men det var stejlt, eksponeret og utrolig løst uden mulighed for at sikre. Kun præcis på graten var klippen rigtig fast, men så var det også ren genuss og ikke for svært. Jeg var begyndt at synes om det da vi nåede cruxet: en underlig kamin, som vi til sidst omgik ad isede platter efter en kæmpeportion rebsalat. Til sidst nåede vi toppen - jeg var mere død end levende og hundeangst for nedstigningen - der måtte snart gå noget galt. Selvfølgelig gik vi forkert i frosttågen og abseilede til slut ned i couloiren syd for, hvorfra vi kunne stige ned til gletscheren. Ved ellevetiden om aftenen var vi tilbage ved teltet igen. Det var nu alligevel en god tur.
|
Guide Rimpfischhorn
